Attraktioner i Sydfinland

Sydfinland har mange attraktioner, smukke steder og seværdigheder, både I det fri og i interessante, historiske byer. Glæd jer til en spændende og afvekslende ferie i Sydfinland. Vi har udvalgt en række højdepunkter så I nemmere kan planlægge jeres ferie. Her finder I et kort uddrag, for at få et første indtryk. 

Oplevelser Sydfinland

Masser af oplevelser i byen Turku

I landets ældste by, som i 2011 var Europas kulturhovedstad, kan man opleve mange historiske steder. Vi har udvalgt en række steder som er særligt seværdige:

*Borganlægget i Turku bør aflægges et besøg når du er i Turku. Det blev bygget i slutningen af 1200-tallet og huser landets ældste vægmaleri. Borgen havde sin storhedstid i det 16. århundrede da hertug Johan og Katharina Jagellonica regerede her.

*En spadseretur langs floden Aurajoki, som slynger sig gennem byen, er altid en oplevelse værd. Her ses skibe og både fra hele verden.

*Vandlandet Caribia er et meget godt alternativ hvis vejret en gang imellem ikke arter sig. Her findes talrige attraktioner og aktiviteter i det våde element, til stor begejstring for alle vandhunde.

*Domkirken i Turku stammer fra 1200-tallet, dengang Turku blev tildelt bispesæde på grund af sin stadig voksende indflydelse som handelsby.

*Puutorin Vessa Turku - det første offentlige toilet som også er udstyret som udskænkningssted....

Besøge spændende Helsinki i Sydfinland

Hovedstaden har mange interessante ting at byde på. Her følger et lille udvalg af byens seværdigheder:

*Hovedbanegården blev bygget i 1916 og demonstrerer et pragteksempel på den finske jugendstil; særligt imponerende er de store lamper.

*Fra fontæneparkens bakker har man en fantastisk udsigt over de små lystbådehavne og øerne ud for byen.

*Klippekirken Temppeliaukion kirkko er et absolut højdepunkt, selvom den ikke befinder sig direkte i centrum af byen, men derimod i bydelen Töölö. Kirken blev sprængt ind i klippevæggen og forsynet med et tag i form af en kuppel af glas og kobber.

*Præsidentpaladset blev bygget i 1818 og er senere benyttet som den russiske zars residens. I dag er paladset den finske præsidents tjenestebolig.

Attraktioner Helsinki

Besøg byen Espoo på ferien i Sydfinland 

Finlands andenstørste by er lidt anderledes end andre byer. Bybilledet afviger i høj grad fra traditionel byplanlægning; Espoo har f.eks. den særlige karakteristik, at her ligger så at sige en by i byen. Derudover byder Espoo også på flere andre absolut seværdige ting og bygninger:

*Den grå stenkirke blev bygget i begyndelsen af 1300-tallet og er udsmykket med vidunderlige kalkmalerier (16. årh.). Senere er kirken imidlertid blevet ombygget, så dagens udseende har den ikke haft længere end siden begyndelsen af det 19. århundrede.

*Udformningen til den ortodokse kirke Pyhittäjä Herman Alaskalaisen Kirkko, blev fremlagt i 1998 af den ortodokse præst og arkitekt Paul Hesse.

*Naturcenteret Villa Elfriki i Laajalahti er et must for alle naturelskere.

*Kauniainen (sv. Grankulla), byen i byen, blev oprindelig grundlagt som et af Helsinkis villakvarterer i 1906, men er i dag fuldstændig omgivet af Espoos voksende bebyggelse på alle sider; ikke desto mindre tilhører Kauniainen formelt forvaltningsregionen Helsinki.

*I naturskoven Nuuksio (sv. Noux) ligger en klatrepark hvor man kan lære klatring og firing.

Feriehusudlejning i Sydfinland 

I Finland er det lige så populært at eje et feriehus som i Danmark. Finnerne elsker at tage ud i deres feriehuse og hytter, så snart de har lidt fritiid. Langt de fleste af NOVASOLs feriehuse i Finland ligger i naturskønne omgivelser og rigtig ofte tæt på en sø. Det er her finnerne nyder deres fridage og hvor I kan komme til at opleve de finske feriehuse. Finland er en af de nyeste destinationer hos NOVASOL Feriehusudlejning, men I vil alligevel opleve et godt og varieret udvalg af ferieboliger til udlejning i Finland.