search

Feriehus i Lapland

Vælger I at holde ferie i Finland, og søger I helt unikke oplevelser i naturen, så sæt kursen mod Lapland. Lapland er en region fuld af kontraster. Om sommeren skinner solen konstant mens vintrene er mørk og kan til tider virke helt endeløse. Det særlige klima og omgivelser har også sat sine tydelige spor blandt befolkningen i området, samerne. Samerne hører til Nordeuropas første oprindelige befolkning og bosatte sig her, i det der i dag er Finland, omkring 100 år f.k. Samerne blev i det 17. århundrede forvist mod nord af kolonister og rensdyrjagt blev til rensdyrhold. I dag er der omkring 6.500 samere i Finland og den del af dem lever med og af rensdyr. Samernes kultur er meget spændende og levende, og denne kultur - og mere til - kan I opleve på tæt hold i en lejet hytte eller et feriehus, i den finske del af Lapland. 

Samer med rensdyr i Lapland - Finland

Nordlyset i Lapland 

En helt unik og mindeværdig oplevelse i Lapland er, at se Nordlyset danse henover himlen. I Lapland er der de allerbedste betingelser for at opleve dette naturfænomen. I løbet af året er det muligt at se nordlyset mere end 200 gange om året, som regel fra sidst i august og frem til april. Mange vælger at tage ud på enten ski eller med en hundeslæde og opleve Nordlyset lidt væk fra beboelse, da det giver den smukkeste oplvelse. 

Holder I sommerferie i Lapland, så vil også kunne opleve midnatssolen. For om sommeren bliver der aldrig rigtig mørkt i Lapland, for selvom solen egentlig kun skinner direkte over Polarcirklen, så er nætterne lyse. Sent på aften vil I opleve at solen rent faktisk forsvinder i horisonten, men det er kun for et kort øjeblik og før I får set je rom, så er solen stået op igen. I den nordligste del af Lapland forbliver solen over horisonten i mere end 70 dag e i træk. 

Nordlys Finland

Attraktioner i Rovaniemi

Rovaniemi er hovedstaden i Lapland og hvis I tror på det, så er det også her selveste Julemanden bor. Uanset hvornår på året I besøger Finland, så kan I altid besøge Julemanden i hans lille by, for her er åbent året rundt. Fra Rovaniemi centrum kan I tage bus nr. 8, som kører jer direkte ud til Julemanden. Her er mange forskellige værksteder, cafe, butik og ikke mindst julehygge for alle pengene. I kan også prøve en slædetur med rensdyr eller suse afsted på en snescoter. I vil helt sikkert få en fantastisk dag hos Julemanden, hvor alt bare er så flot lavet og utrolig hyggeligt. Se venligst Santa Claus Village detaljerede åbningstider for at sikre, at Julemanden nu også er tilgængelig.

I Rovaniemi kan I også prøve den sjove sommer-kælkebane Ounasvaara. En stolelift bringer jer op til toppen af bakken og inden I tager turen ned på banen, skal I bruge lidt tid på at nyde den skønne udsigt. I kan købe lette forfriskninger i cafeen. Banen er helt sikker, så alle kan få en tur. Dog skal børn under 8 år følges med en voksen. I køber billetter til banen ved Ounasvaara Ski Resort ved Lookout Lift station, Taunontie 14. 

For at komme helt tæt på historien og kultur i Lapland, kan I med fordel besøge tre attraktioner i Rovaniemi. Arktikum er et oplevelsescenter, hvor der igennem forskellige udstillinger bliver fortalt om livet, naturen og kulturen i Lapland. på Korundi House of Culture er det dels den finske kunst og musik som er omdrejningspunktet for ustillingerne og oplevelserne her. På Science Centre Pilke fortælles der om skovens betydning for de dagligdags ting vi omgiver os med. I vil helt sikkert opdage nyt om skoven og dens påvirkning på vores liv.  

Dreng på julemarked i Finland

NOVASOL i Finland

Alle de feriehuse som udlejes hos NOVASOL, er privatejede, hvilket betyder at husene har deres eget særpræg fra ejeren, hvorfor hvert enkelte hus er en oplevelse i sig selv. Vi har mange ferieboliger i Finland, så I kan garanteret finde et hus, der lever op til jeres krav og forventninger. I kan vælge enkle hytter og sommerhuse med det mest nødvendige udstyr, hvor ferien skal nydes helt nede i gear og i samspil med naturen, eller I kan vælg store luksus sommerhuse med mondænt udstyr så som pool, hvilket børnene garanteret vil elske. I Finland er der også en lang tradition for at eje et sommerhus. Finnerne elsker, ligesom danskerne, at holde ferie og weekend i et hyggeligt feriehus. Derfor har NOVASOL også eget kontor i Finland, og vi kan derfor altid være behjælpelig med dine spørgsmål, både omkring de forskellige feriehuse og til Finland som feriedestination.