search

Lej et feriehus eller en ferielejlighed i Marsa Matruh

På Egyptens nordlige Middelhavskyst finder man den smukke badeby Marsa Matruh, der ligger indhyllet i bløde hvide sandstrande og roligt azurblåt vand i bugten. Går ferien hertil vil I blive mødt af et gæstfrit folk, der elsker at fortælle om regionen og dens historie. Marsa Matruh er regionen som vil give jer den rigtige egyptiske ferieoplevelse. På en ferie i selve byen Marsa Matruh kan I gå på opdagelse i Farao Ramses d. 2s tempelruiner og opleve den store havn, der i tidernes morgen var en hovedpulsåre for handel til Romerriget. Byen og hele regionen bærer flere steder præg af Romerriget, hvilket kan ses på blandt andet arkitekturen. På jeres vej gennem Marsa Matruh kan I blandt andet opleve store historiske seværdigheder, som Cæsars oversvømmede by, Den Britiske Kirkegård, Rommels skjulested og efterladenskaberne fra Katagos store flåde byggeri. Mest af alt vil en ferie i Marsa Matruh give fantastiske rammer for en badeferie ved en af de mange smukke sandstrande, som Ageebah Stranden. Hos NOVASOL kan I nemt booke et feriehus eller en ferielejlighed i Marsa Matruh fra vores store udvalg. I kan finder flere ferieboliger med havudsigt og pool, som I nemt kan booke online, hvis I drømmer om en ferie i Egypten for hele familien

 

Feriehuse og ferielejlighed i Marsa Matruh til leje

 

Aktiviteter, oplevelser og seværdigheder fra en ferielejlighed i Marsa Matruh

En ferie i et lejet ferielejlighed i Marsa Matruh giver jeres familie mulighed for at udforske en lang række spændende oplevelser og sjove aktiviteter. Her kan alle være med, hvorfor Marsa Matruh er godt sted at holde ferie med børn i Egypten. Det meste liv i regionen en centreret i eller omkring selve byen Marsa Matruh, hvor der året rundt er liv. De smukke hvide sandstrande med det lækre blå vand og det pulserende liv i byen, gør at mange turister tager hertil i højsæsonen, men man vil altid kunne finde et lækkert feriehus eller en ferielejlighed i Marsa Matruh, hvor der kan slappes og livet kan nydes i fulde drag. Har I lejet en ferielejlighed i Marsa Matruh, befinder I jer tæt på mange enestående historiske seværdigheder. Af dem der bør ses, kan Rommels hule og dertilhørende Rommels strand nævnes. Her finder man den dag i dag, resterne af et hulesystem, hvor den tyske general Rommel under 2. Verdenskrig havde skjulested. Man kan besøge et spændende museum inde i hulerne, hvor nogle af Rommels ejendele og militærkort er udstillede. Et andet must at besøge er Kleopatras Strand, en smuk sandstrand beliggende på en tange lidt udenfor havnen i Marsa Matruh. Trænger I til et afbræk fra stranden, ferielejlighedens pool eller bylivet, kan det være oplagt at tage en dagstur til området Siwaoasen. Midt i den store ørken finder man her en lille oase, hvor seværdigheder som Cleopatras kilde, Oraklets Amuns- og Gabal-al-Mawta ruiner ligger gemt som ørkenens skjulte perle. Her på NOVASOLs hjemmeside kan du få et overblik over vores mange dejlige feriehuse og ferielejligheder i Marsa Matruh. I vil kunne finde mange ferielejligheder med pool tilknyttet og feriehuse som ligger på eller med let adgang til strand. Lyder en ferie i Marsa Matruh – det autentiske Egypten, som noget for jer? Så book jeres feriehus eller ferielejlighed i Marsa Matruh allerede i dag.

 

Badeferie på fantastiske strande og ferielejligheder med pool i Marsa Matruh

På den egyptiske middelhavskyst finder man et utal af lækre hvide sandstrande med azurblåt vand, og her er Marsa Matruh ingen undtagelse. Turister fra hele verden valfarter hvert år til badebyen, for at nyde de mange ferietilbud og de fantastiske strande. Det gælder også lokale turister fra Egypten.  De mest populære strande ved Marsa Matruh er Ageeba Stranden, som ligger små 24 kilometer udenfor byen og Kleopatras strand, der ligger på en tange i selve byen Marsa Matruh. ”Ageeba” betyder på mirakel på arabisk og man kan hurtigt fornemme hvorfor stranden har fået sit navn. Stranden er en meget lille vig, som ligger omkranset af skrå klippesider og den eneste adgang til selve stranden foregår gennem en snæver grussti. Her er vandet glasklart, med et skær af lyseblåt. Vær opmærksom på at denne strand ikke er egnet til de allermindste børn da bølgerne kan være en smule høje, alt afhængigt af vindforhold. Der går shuttles fra midtbyen og til Ageeba stranden hele dagen. Kleopatras strand befinder sig på en bred tange, små 14 kilometer udenfor selve byen Marsa Matruh. Her er havet fantastisk og man kan se flere forskellige smukke klippeformationer. Det er svært at svømme i vandet pga. da mange sten, men i stedet kan man tage en hyggelig gåtur langs vandet. Ønsker i derimod mere private omgivelser på jeres ferie i Marsa Matruh, kan det være en oplagt mulighed at leje et feriehus med pool. Således kan man slappe af, nyde solen og blive kølet af i poolen uden at blive forstyrret af andre feriegæster. NOVASOL har også mange ferielejligheder med havudsigt eller pool til leje i Marsa Matruh. Lejer I sådan en feriebolig, bestemmer i selv om dagen skal bruges ved stranden eller ved poolen.

Lej ferielejligheder i Marsa Matruh ved stranden og få en badeferie med familien

 

Ferie med børn i Egypten

Er I på jagt efter en ferie i Egypten for børn? Så er Marsa Matruh et oplagt sted at tage hen. Byen har nemlig hele to forlystelses parker/ vandland, der kan besøges året rundt. På de mange strande i Marsa Matruh vil det være muligt både at prøve kræfter med forskellige aktiviteter ved vandet, men også at slænge sig i den bagende sol og bare nyde tilværelsen mens børnene leger i sandet. Vores mange ferietilbud i Egypten er oplagte til en ferie med børn, der kan nyde godt af de mange aktiviteter, poolen eller lege på de store strande, som findes ved Marsa Matruh. Nogle steder vil I kunne lege en ferielejlighed som har en børnepool tilknyttet. Rundt om de mange ferielejligheder i Marsa Matruh vil I finde børnevenlige restauranter og sjove aktiviteter som minigolf og diverse legepladser. Det vil ofte være muligt at hyre en babysitter, hvis forældrene skal have lidt alenetid i løbet af ferien i Marsa Matruh.

 

Shopping og gastronomi i Marsa Matruh

Egypten er et spændende land at besøge, hvis du er glad for god gastronomi eller elsker at gå på shopping i de mange lokale markeder, hvor du helt sikkert kan finde en ”special price for you”. Marsa Matruh er en stor ferieby både for lokale, men også for udenlandske turister, hvorfor der igennem de senere år er åbnet flere moderne butikker og mindre malls, hvor I også kan gå på jagt efter mere kendte brands. Et af de mest populære steder at tage på shopping i Marsa Matruh er Souq Libya. Dette er et lokalt marked, hvor man kan købe alt fra tøj, hvidevarer og skønhedsprodukter til strandting, olivenolie og lokalproduceret honning. Især de mange produkter fra det lokale Siwa-folk, så som krydderier og hårprodukter, er i høj kurs. Har familien lejet et feriehus i Egypten, kan I se frem til en lang række lokale retter, som kan nydes på hyggelige cafeer og restauranter. Den nationale ret i Egypten Koshari, der serveres overalt i Landet hele døgnet rundt. Koshari består af et mix af linser, ris, makaroni, tomatsauce, bønner og løg. Nogle af de bedste restauranter i Marsa Matruh er Kamona, som serverer egyptisk bbq eller Corallo, som serverer seafood inspireret af Middelhavet. Restauranten Morgana er også et besøg værd. Her kan I nemlig smage noget lækkert middelhavsinspireret mad, mens I nyder den smukke havudsigt. Lyder alt dette som noget for dig, så lej din næste ferielejlighed i Marsa Matruh i dag på NOVASOL.dk!