Sommerhus ved Vrist Strand

Vrist Strand ligger i et naturskønt område nord for Vejlby Klit i Vestjylland ved Vesterhavet. Fra Vrist Strand har I aldrig langt til spændende seværdigheder og hyggelige byer med shoppemuligheder og hyggelige gågader. Når I lejer feriehus omkring Vejlby Klit befinder I jer også blandt de bedste badesteder i Danmark - mellen de vestjyske fjorde og det brusende Vesterhavs enestående sandstrande. Ved Vrist Strand og omegn kan I finde et sommerhus, som lever op til jeres krav og sætter rammerne for jeres drømmeferie, uanset om I prioriterer beliggenhed eller feriehusets faciliteter.

Sommerhus Vrist Strand

Sommerhus ved Vrist Strand

Vrist Strand ved Vesterhavet lokker med dejlige strande, charmerende byliv, spændende butikker og et fantastisk landskab, hvorfor det gennem de senere år er blevet et af vores meget attraktive ferieområder i Vestjylland. Sommerhusområdet befinder sig i et kuperet areal beskyttet bag de høje klitter. Klitterne giver god mulighed for læ på stranden, men danner også rammerne for privatlivets fred i det ellers flade landskab. Ved Vrist strand har NOVASOL Feriehusudlejning et bredt udvalg af sommerhuse, som kan tilfredsstille enhver smag. Hvis I ønsker lidt ekstra luksus, måske endda med jeres egen indendørs pool eller spabad, finder I det ved Vrist Strand. Det kan også være I ønsker en mere klassisk feriebolig, hvor der er fokus på afslapning og samvær, så har NOVASOL også det. Vil I gerne have plads til jeres hund, skal I blot huske at søge efter en af de mange husdyrsvenlige sommerhuse, hvor hunde er meget velkomne helt uden ekstra omkostninger.

Seværdigheder og attraktioner nær sommerhuset

Vrist Strand ligger i nærheden af det utroligt populære Fårup Sommerland, som især børnene vil blive temmelig begejstrede over at besøge. Her er mere end 50 spændende forlystelser og et af landets største badelande. Besøg de små fiskerbyer Thorsminde mod syd og Thyborøn mod nord. Her kan man opleve landingen af friske fisk, fiskeauktioner, og man kan købe billige friske fisk og krabbeklør direkte ved fiskekutterne til en pragtfuld middag hjemme på terrassen. Thyborøn Fæstningen er også et besøg værd, hvor I kan finde resterne af 64 bunkere fra Anden Verdenskrig. Tag også et smut forbi Jesperhus Blomsterpark på Limfjordsøen Mors, som er Nordens største blomsterpark inkluderende en JungleZoo og et fremragende legeland. Tag også en smut til Bovbjerg Fyr. Her er ikke kun en smuk udsigt og et dejligt naturområde omkring fyret. Løbende afholdes der forskellige events, såsom musik og teaterforestillinger. I caféen ved fyret kan I få en is eller en god frokost. 

Bovbjerg Fyr

Smuk natur året rundt ved Vrist Strand

Vrist ligger midt mellem hav, sø og fjord, bakkede klitlandskaber og fladere lyngstrækninger. Naturen i Vestjylland er helt enestående og området indbyder til vandre- eller cykelture på stranden og på de anlagte naturstier i området. Vesterhavet viser først virkelig sine kræfter i de koldere efterårs- og vintermåneder, hvor man ikke blot får røde kinder, men en helt forfrisket energi efter en tur på stranden. Man kan også lege med havets kræfter på et surfbræt, da Vestkysten er et fremragende surfområde. Ønsker I en aktiv ferie, så er Vestjylland et optimalt sted at leje feriehus i Danmark.

Lokale indkøbsmuligheder

Der ligger et mini-marked i Vrist med essentielle ting, men I skal til de større byer for dagligvarer indkøb. F.eks. i Lemvig er der en hyggelig havn og mange indkøbsmuligheder i den hyggelige by med gågader hvor man finder caféer og restauranter.