Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Feriehuset er bygget i 1900 som stuehus til et landbrug. Fungerede i en årrække som Aarø Kro med den skønneste panoramaudsigt ud over vandet mod syd og vest. Huset er restaureret i 2018 uden og miste sin sjæl og charme. Terrassen lokker med hyggelige grillaftener og dasedage - måske med en god bog og solbadning. Nyd den korte sejltur på kun syv min. med færgen til Aarø. Allerede her kan I fornemme, at I er på vej til et lille stykke af paradis - en perle i Lillebælt. Der er gode bademuligheder og når I er på en ø, er I altid tæt på vandet. Her er trygt at være, få biler og ingen stress og jag. Der er mulighed for at handle på øen, bl.a. i gårdbutikker med forskellige specialvarer fra de danske småøer. Et besøg på Brummers Gaard og Aarøgaard er en rigtig god oplevelse, her kan I nyde en god middag, måske med en lækker bøf af det eksklusive Gallowaykvæg, der bliver opdrættet på øen. Hos Brummers kan I også leje golfbiler, cykler, havkajakker, fiskenet og trækvogne, så I kan tage på ø-safari. Aarø vingård er også oplagt til en god aften, her kan I drikke den lokalproducerede vin til et godt måltid mad. I kan også aftale en vinsmagning. Naturen er unik, et stort uberørt område på øen er udlagt til fuglereservat og er en udflugt værd. Færgen Helene ligger til ved Aarø - tag med og oplev en smuk tur gennem 12 km fjord til Haderslev! Haderslev er en skøn gammel domkirkeby med gode restauranter, specialforretninger, kultur og museer.