Beskrivelse
Virkelig flot, velholdt og moderne sommerhus med en meget hyggelig stemning, gode løsninger og en charmerende indretning. Over alt i huset er der brugt gode materialer. Den store terrasse er virkelig dejlig med god plads til både afslapning, hygge omkring den dejlig store udespa til seks personer og grillmiddage ved langbordet. Huset er indrettet med et aktivitetsrum, hvor I kan få mange gode timer sammen på ferien. Der er fire dejlige soveværelser, de tre med dobbeltsenge og et med køjesenge som børnene helt sikkert vil syntes om. Stor velindrettet stue i åben forbindelse med køkken og med god spiseplads. To badeværelser, det ene er et helt velværerum med virkelig god plads, nyd en stille stund i det indendørs spabad, måske med en god bog. Ud over alt dette er der også sauna til jeres rådighed.
Området byder på mange oplevelsesmuligheder, der er ikke langt til de helt store jyske attraktioner som Legoland og Givskud Zoo, blot 45 minutter i bil. Charmerende Juelsminde er kun en kort køretur fra huset; nyd stemningen ved lystbådehavnen og køb evt. lidt ind i de hyggelige specialforretninger. Se den varierede natur på en gå- eller cykeltur, der er afmærkede vandreruter langs kysten og gode cykelstier. Mountainbike entusiaster har spor i Bjerge Skov kun 10 km væk. Tag også på en øtur til charmerende Hjarnø eller en heldagstur til Endelave med den helt specielle natur, øen kan byde på. Har I lyst til at besøge en større by er Horsens kun 20 minutters kørsel væk, her er mulighed for koncerter, indkøbstur i Danmarks bredeste gågade eller måske et besøg på et museum, fængselsmuseet og industrimuseet er to gode bud på en dejlig oplevelse for hele familien.