Feriehuse i Østhimmerland

Besøg det skønne Østhimmerland, hvor det kuperede landskab er enestående, hvor frodigt bondeland med idylliske landsbyer og hyggelige gamle bondegårde venter, veksler med de lyse bøgeskove og uberørte mosearealer. Gå på opdagelse i omegnen, der er rig på udflugtsmuligheder, naturoplevelser og har de mest fantastiske og børnevenlige strande. Her findes historiske mindesmærker og fortidslevn, så som f.eks. gamle og flotte herregårde og landsbykirker fra før 1500-tallet. For lystfiskere byder området på både fersk- og saltvandsfiskeri under gode forhold, hvor fiskebestanden er særdeles høj. Uanset hvor I lejer sommerhus i Østjylland, er der generelt aldrig langt til gode fiskemuligheder. I Østhimmerland kan windsurfere boltre sig i Kattegats bølger og for hesteinteresserede er der mulighed for at leje heste, til en tur ud i de smukke omgivelser. Arter vejret sig ikke eller vil I have lidt gang i den, kan I tage til den store og internationalt berømte forlystelsespark, Fårup Sommerland. Her kan I få en dejlig dag hele familien, hvor der er noget for alle aldre.

Ferie i Østhimmerland

Sommerhus i Helberskov

Hold jeres ferie i Helberskov, det populære sommerhusområde, der er smukt beliggende i krydset mellem Mariager Fjord og Kattegat på den østhimmerlandske sydkyst. En ferie her vil give masser af muligheder for badning - uanset om I er til havet eller den mere rolige fjord. Fra Helberskoiv har I en fantastisk udsigt over havet såvel som over naturen, hvorfor en vandretur eller cykeltur i området er utroligt smuk og kunne være en ide for hele familien. Helberskov er fyldt med dansk kultur og historie. En kort køretur bringer jer til det spændende Visborggård Slot, eller I kan gå en tur i den smukke Willestrup Barokhave, der er kendt viden om for sit fantastiske blomsterflor. På Helberskov morænebjerg lå der under 2. verdenskrig et tysk batteri, som først kapitulerede d. 10 maj og var dermed den sidste tyske stilling til at gøre dette. Bjerget i sig selv er smukt, men den grusomme historie gør det blot endnu mere en oplevelse værd. I kan også tage en tur ud i skoven og spise på den gamle restaurant Jægerhuset, der er lavet i bindingsværk og hvor maden bliver serveret af Skovheksen. En sjov oplevelse for hele familien.

Ferieudflugt til Ålborg og oplevelser fra sommerhuset

Det hyggelige fiskerleje Øster Hurup, er hver sommer fyldt med lystsejlere, feriegæster og turister, der alle holder af atmosfæren i den lille og spændende havneby med de gode strande. De dejlige rene, hvide sandstrand er ideel til hele familien, hvad enten I foretrækker at solbade, spille bold eller bygge sandslotte. Her kan I roligt lade selv de mindste lege alene på stranden, man kan ofte gå 50-100 meter ud i vandet før det bliver dybt - kort sagt er det en meget børnevenlig strand. HoldeI i ferie i Øster Hurup er en smuttur ind til Ålborg oplagt. Her kan I nyde Nordens Paris og dens mange muligheder. Ålborg har i seneste år fået en renæssance, hvorfor byen har alt hvad man kan forvente af an storby, ligefra shoppingcentre, gågader, biografer, et hav af gode restauranter, mange hyggelige cafeer, spændende seværdigheder og ikke mindst den berygtede Jomfru Ane Gade, hvor der er noget at lave for de unge! Ålborg er noget de fleste feriegæster vil synes om.

Strande Himmerland

De bedste ferieminder fra sommerhuset

I skal også huske bare at slappe helt af og her er sommerhuset en perfekt ramme. I kan stå op når I vil, spise is til aftensmad hvis I synes, spille bold i haven eller bare dase på terrassen med en god bog og nyde havudsigten eller gå en lang afslappende tur med hunden. Ofteste er det de lidt mindre eller uventede ferieoplevelser, som man husker bedst. En tur til stranden, hvor der bare slappes af og hele familien hygger sig i havet eller i solen, står tit som nogle af de bedste ferieminder hos mange. Når I lejer sommerhus i Østhimmerland, vil I bestemt kunne holde nogle af disse skønne feriedage på stranden. En lidt særlig strand finder I ved Egense. Den blev anlagt i 2005, af sand som blev pumpet op ved Læsø og denne er altid et besøg værd. Her kan I finde rav, se på skibe eller surfe. Valget er jeres. Hvis I vil besøge Danmarks vildmark, skal I tage en tur til Lille Vildmose, hvor I både kan se kongeørne, vildsvin, hjorte og elge. I Lille Vildmosecenteret kan I b.la. prøve en ørnesimulator og give den gas på den lærerige naturlegeplads. Efter sådan en dag er der masser at snakke om, når I kommer tilbage til sommerhuset. I kan også tage til Fårup Sommerland, der ikke ligger langt fra de fleste sommerhuse i området.

Ferie i sommerhus

God service hos NOVASOL sommerhusudlejning

Hos NOVASOL sommerhusudlejning vil vi gerne være med til, at give jer en rigtig dejlige ramme for jeres ferie i et sommerhus i Danmark. Derfor har vi sørget for at have servicekontorer placeret i de største ferieområder i Danmark, hvor I kan kontakte os og få hjælp, hvis I har spørgsmål eller brug for et godt ferietip. På de enkelte kontorer sørger vores medarbejdere for alt det praktiske vedrørende jeres sommerhusophold. Personalet taler flere sprog og de er uddannet til lige præcis at hjælpe jer under opholdet, både med de praktiske ting der kan dukke op og med information om området, som de kender godt. Udenfor kontorenes åbningstider er der muligt at kontakte vores kundeservice i stedet for. Overvejer I at leje sommerhus i Danmark, burde tag lige et kig på det store udvalg af sommerhuse i Østhimmerland.