Beskrivelse
Denne skønne feriebolig af høj kvalitet ligger i et roligt beboelseskvarter i den lille by Elling lidt nord for Frederikshavn. Huset er flot indrettet med komfortable møbler, og alt er smukt sammensat således at boligen fremtræder lys og indbydende. Der er udgang til egen solterrasse mod sydvest. Det ene soveværelse ligger som en vinkel i forbindelse med indgangspartiet, og kan adskilles med et lamelgardin. Fra huset er der ikke langt til den gode strand ved Bratten, ligesom havnen i Strandby altid er et besøg værd. Skagen ligger inden for kort kørselsafstand.
Bemærk: Husets ejer bor på grunden. Alt forbrug er inklusiv i lejen.