Ferieboliger i Nordjylland

Hos NOVASOL finder I et stort udvalg af skønne feriehuse i Nordjylland. Dette er et område, som er meget populært blandt ferieglade folk, danske såvel som udenlandske, og derfor har NOVASOL sørget for, at have et bredt udvalg af ferieboliger i denne region. Hvert år er der rigtigt mange, der holder ferie i et af vores ferieboliger i Danmark, for Danmark er altså også bare et dejligt sted at holde ferie og dette gælder naturligvis også for Nordjylland.

Sommerhus Skiveren Nordjylland

Ferieboligerne i Nordjylland

Alle vores ferieboliger er i god kvalitet, og I vælger selv, om I vil have egen indendørs pool, sauna eller andet luksus til at forsøde jeres ferie med. I kan også finde de mere klassiske danske sommerhuse, hvor hygge og nostalgi er i fokus. Hvis det er en smuk udsigt over havet som er vigtig for jer, så skal I blot søge blandt vores panoramahuse. Skal der være plads til jeres hund, så søger I blot blandt vores mange husdyrvenlige ferieboliger, hvor hunden er velkommen som feriegæst, ganske gratis. Hos NOVASOL er sommerhusudlejning en tillidssag, og det er vigtigt for os, at I får det helt rigtige sommerhus i Nordjylland. Derfor er I også altid mere end velkomne til at kontakte vores kontor for hjælp til at finde den helt perfekte feriebolig til jeres næste ferie i Nordjylland.

Ferieoplevelser i Nordjylland

Holder i ferie i et af vores feriehuse i Nordjylland, så har du mulighed for at opleve de mange små, hyggelige kystbyer, som Løkken og Blokhus, hvor turister fra nær og fjern valfarter til om sommeren. Det er altid en fornøjelse at slentre rundt i kystbyerne og indsnuse den hyggelige atmosfære, følge livet på havnen og nyde en pause på en cafe med udsigt over torvet eller måske endda udover havet. De fleste feriegæster i Nordjylland, tager også gerne et smut til Skagen, for at opleve den helt særlige stemning, de smukke strande og ikke mindst lyset som er elsket af mange kunstnere. De større byer byder på adskillige spændende museer, og om sommeren er her mange steder hyggelige havnefester, hvor man kan drikke og spise godt, mens I lytter til den lokale, charmerende dialekt, der tales ved bordet ved siden af. I kan også slå et smut forbi Fårup Sommerland og få en hyggelig dag for store og små. 

Ferie Nordjylland

Oplev naturen og havets kraft i Nordjylland

De lange kyststrækninger har altid sat sit spor på naturen i Nordjylland og vidner om både skræmmende og fascinerende kræfter. Når I holder ferie i Nordjylland, vil der aldrig være langt til spændende oplevelser fra jeres feriehus. Sæt kurs mod Skagen og gør stop ved Den Tilsandede kirke, hvor man idag kun kan se kirkens tårn, der stikker op af sandet. Flere steder kan I også se tydelige spor fra forskellige storme, som har fået skrænter til at styrte samme og visse steder taget enkelte sommerhuse med i faldet, som ved f.eks. Nørlev klit.

Er det sommerferien som I vil tilbringe i et af vores feriehuse i Nordjylland, så må I huske at nyde de mange dejlige badestrande i området. Uanset hvor i lejer et hus i Nordjylland, vil der aldrig været langt til stranden og havet og ikke mindst til dejlige sommerdage med leg ved og i vandet. I Nordjylland er der ca. 60 strande som har fået tildelt det Blå Flag, så her kan I roligt kaste jer i bølgen blå.