Beskrivelse
Hyggeligt indrettet feriehus på en dejlig lukket ugenert grund med fine muligheder for leg og boldspil. Huset har gennemgået en omfattende indendørs og udendørs renovering, så det nu fremstår lyst og indbydende. Den fine børnevenlige sandstrand ligger få minutters gang fra huset. Fin sydvendt overdækket terrasse og åben terrasse mod vest. Gode muligheder for dagsture til byer som Hirtshals, Skagen samt Aalborg mod syd. I Skagen venter kunstmuseer med verdenskunst på væggene, mulighed for en tur ud til Grenen i Sandormen, hvor I kan stå med en fod i hvert sit hav. Her kan I også benytte jer af muligehed for at smage lækre fisk- og skaldyrsretter på en af de mange restauranter, eller købe de friske produkter med hjem og nyde dem på husets terrasse.