Beskrivelse
Dette hus er en del af vores Luxury Collection. NOVASOL Luxury Collection er en samling af sommerhuse, der er karakteriseret ved en ekstra grad af luksus i form af enten ekstra plads og komfort, indretning, arkitektur, faciliteter og oplevelser.
Velkommen til dette dejlige feriehus på en stor grund med havudsigt, beliggende på den skønne nordjyske vestkyst.
Dette feriehus er meget lyst og indbydende, og I vil straks føle jer hjemme. Der falder meget lys ind gemmem de store vinduespartier i opholds- og spisestuen, så I kan nyde solen selv på kølige dage. Den rummelige og hyggelige opholdsstue lægger op til mange hyggestunder, mens brændeovnen varmer og knitrer i baggrunden. Efter en aktiv feriedag inviterer spabadet og saunaen jer til at slappe herligt af.
Feriehuset er særligt imponerende takket være sin vidunderlige beliggenhed. Det ligger nemlig på en unik grund med udsigt over havet. Husets flotte terrasser er de perfekte steder at nyde jeres feriemåltider i godt vejr, sidde og sole jer eller læse en god bog. I den store, private have er der god plads til at slappe af - måske på en af liggestolene - og til at børnene kan lege, fx i sandkassen.
I bor mindre end en kilometer fra stranden, hvor I kan bade, sole jer eller bare gå en dejlig, forfriskende tur. Vandsportsentusiaster vil også elske en ferie her, eftersom Blokhus, som er et af de mest attraktive steder på den nordjyske vestkyst, ligger i nærheden. Byen summer af liv og byder på et godt udvalg af restauranter, caféer og spændende butikker. Den store, brede og smukke sandstrand er en vidunderlig destination uanset årstid.
Fårup Sommerland ligger mindre end 15 minutter væk. Den populære forlystelsespark lover masser af sjov for hele familien. I kan køre til Aalborg på knap 40 minutter og opleve attraktioner for alle aldre, herunder Zoologisk Have, Musikkens Hus, Kunstmuseum Kunsten og arkitekturmuseet Utzon Center.
Bemærk: Huset har ladestik til hybridbiler, ikke deciderede elbiler.