Beskrivelse
Dette hus er en del af vores Luxury Collection. NOVASOL Luxury Collection er en samling af sommerhuse, der er karakteriseret ved en ekstra grad af luksus i form af enten ekstra plads og komfort, indretning, arkitektur, faciliteter og oplevelser.
I absolut første række til vandet og med den smukkeste udsigt, ligger dette dejlige feriehus. Huset er udstyret med alt i moderne hjælpemidler. Ikke mindre end 3 badeværelser. Fra køkken og stue er der udsigt til vandet. På 1. sal er der to terrasser i forbindelse med soveværelser. Alle værelser er udstyret med gode senge.Huset opvarmes med jordvarme. Fra terrassen har du den smukkeste udsigt til Fejø og Femø. Fra Kragenæs kan du sejle til øerne, og ved Campingpladsen findes en stor badebro. Indkøb ligger i gåafstand. Lystfiskere har rigtig gode chancer fra kysten eller via egen båd, som kan søsættes fra havnen mod betaling. Kragenæs lystbådehavn besejles hele sommeren, og emmer af maritim hygge.