Beskrivelse
Hyggeligt feriehus i sten beliggende i havnebyen Lohals og tæt på indkøbsmulighed. Huset har ingen faste tæpper, der er trægulve i stue og soverum, linoleum i køkken, klinker i baderum. Huset ligger kun 1,1 km fra det hyggelige miljø på Lohals Havn med bl.a. fiskekuttere og lystbåde. På havnen er der i sommerhalvåret musik og dans i weekends, og ikke at forglemme den ”berømte Frikadellefest" i juli. Øens største by Rudkøbing ligger ca. 30 km fra feriehuset. Rudkøbing by byder på adskillige velholdte huse og stræder fra gammel tid, men man kan også opleve mange nutidige kunstneres værker i form af malerier, keramik og skulpturer. Især om sommeren sprudler indkøbsgaden af liv og byder på alt fra et godt køb til en god bid mad.