Beskrivelse
Godt rummeligt feriehus af sten med havkig til Langelandsbæltet. Huset ligger på Sydlangeland, tæt på feriehusområdet Bukkemose. Der er ca. 1,4 km til vandet i Bukkemose, hvor der i højsæsonen er opsat badebro og hvor der er et slæbested til mindre både. Der er rigtig gode fiskemuligheder fra kysten og kun 700 meter til Put & Take sø. Langelands Golfklub med 18 huller ligger kun 2,5 km fra feriehuset. Langelands sydligste by Bagenkop med et gammelt fiskersamfund er bestemt også et besøg værd. Her kan man stadig opleve en velbevaret og autentisk fiskerihavn, hvorfra der dagligt stævner kuttere ud, desuden findes der en moderne, flot og velbesøgt lystbådehavn, hvor der om sommeren er musik på fritidsscenen. Bagenkop er en aktiv by, hvis man ønsker at være fysisk aktiv, har byen en sportshal, et fitness center og Jump`n Move for de lidt yngre eller man kan gå en tur på Ildsjælefodsporet (ca. 2 km), som fører dig gennem byen og fortæller en lille historie. Ved Klise Nor kan du finde mindre flokke af vilde heste og på Langelandsfortet med Koldkrigsmuseum, kan du gå ombord på en ubåd, læse om hvordan spionerne arbejdede under den kolde krig og meget, meget mere