Beskrivelse
Dette dejlige feriehus i to plan ligger på Langelands østkyst i området Bukkemose. Huset har ingen faste tæpper men trægulve og klinkegulve i baderum og køkken afdelingen. Fra køkkenet er der udgang til den delvist overdækkede terrasse med udsigt til søen og fra stuen på 1. sal er der udgang til balkon også med udsigt over sø og desuden kan man skimte Langelandsbæltet. Afstanden til Langelands Golfklubs klubhus er ca. 2 km og til Put & Take sø er der ca. 1 km. Grunden støder op til ikke indhegnet sø. Der er rigtig gode fiskemuligheder fra kysten. I højsæsonen er der opsat badebro ved vandet. Langelands sydligste by Bagenkop med et gammelt fiskersamfund er bestemt også et besøg værd. Her kan man stadig opleve en velbevaret og autentisk fiskerihavn, hvorfra der dagligt stævner kuttere ud, desuden findes der en moderne, flot og velbesøgt lystbådehavn, hvor der om sommeren er musik på fritidsscenen. Bagenkop er en aktiv by, hvis man ønsker at være fysisk aktiv, har byen en sportshal, et fitness center og Jump`n Move for de lidt yngre eller man kan gå en tur på Ildsjælefodsporet (ca. 2 km), som fører dig gennem byen og fortæller en lille historie. Ved Klise Nor kan du finde mindre flokke af vilde og på Langelandsfortet med Koldkrigsmuseum, kan du gå ombord på en ubåd, læse om hvordan spionerne arbejdede under den kolde krig og meget, meget mere.