Beskrivelse
Smart og indbydende sommerhus med brændeovn, kun 100 meter fra sandstranden.
På naturskønne Fyns Hoved ligger dette fine sommerhus placeret i fredfyldte omgivelser. Indretningen er moderne og skandinavisk,og huset har gode faciliteter, så I ikke kommer til at mangle noget. Både indendørs og udendørs finder jeres børn masser af legetøj, så der er basis for mange timers sjov.
Nyd udsigten til de smukke, grønne omgivelser på grunden, hvor I finder havemøbler, grill og flere familievenlige faciliteter. Snup et spil kroket eller petanque og læn jer derefter tilbage under parasollen med en kold forfriskning. Lad dagen slutte med manér på bålpladsen, hvor I kan sætte jer med tæpper og snacks, indtil solen går ned.
Der er basis for mange timer, hvor I kan bade og slappe af på den smukke sandstrand. Der er smuk natur på Fyns Hoved, ligesom Kerteminde er oplagt til en dagstur. Her kan I besøge Johannes Larsens kunstmuseum eller nyde en is på havnen, mens I skuer ud over vandet. Odenses mange butikker og seværdigheder er også inden for kort rækkevidde.