Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Et sommerhus der har dannet hyggelige rammer om familieferie siden 1942, men er renoveret og ført frem til nutidens krav til komfort. Dets 55 m² kan rumme fire gæster og to husdyr. Huset er helårsisoleret, til ophold uanset årstid. Fra det lækre moderne køkken med god plads både til madlavning og ophold, er der udgang til et udendørs siddehjørne, hvor dagens måltider kan nydes i fri luft. Er der små med, så er der kun 80 m til legepladsen, hvis ikke stranden og havet der ligger 170 m væk trækker mere. Nærmeste by Otterup ligger kun otte km væk, her kan I købe alt hvad I har brug for, og lidt til. I kan spille minigolf på banen 50 m væk. Odense ligger under en halv time væk i bil, her kan I opleve Den fynske landsby, et frilandsmuseum hvor de ansatte går rundt i tidstypisk tøj, gå tur langs Odense å der snor sig gennem bymidten, gå på indkøb i et af de store centre og besøge interessante museer som HC Andersens hus, Bymuseet og meget andet.