Beskrivelse
Lille sommerhus i den ældre del af Hasmark med kort afstand til den børnevenlige badestrand. Huset er indrettet i to huse, hvor gangen mellem husene er overdækket. Indgangen til det ene hus sker til soveværelse 2, hvorfra der er adgang til soveværelse 1 samt badeværelset. På den dejlige terrasse kan I nyde ferien og grille lækre feriemåltider. I nærheden ligger Hasmark Strand Feriepark med bl.a. tropisk badeland, legeplads og indendørs legerum - alt holdt i vikingestil, børnene vil elske stedet.
På Nordfyn ligger Flyvesandet Fyns eneste klitområde - oven i købet med en børnevenlig strand. På toppen af Fyn ligger også halvøen Enebærodde; et fredet naturreservat, et hedeområde med et rigt natur- og dyreliv. Halvøen er ikke større, end at den kan tilbagelægges både med eller uden cykel. I nærheden ligger herregården Hofmansgave med Danmarks kartoffelmuseum. Kysterne er ideelle til både lystfiskeri (husk fisketegn), windsurfing og anden sejlads. I Odense findes adskillige spændende attraktioner, aktiviteter og forlystelser.