Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
På trods af navnet Langø, er området ikke en ø, men en halvø der stikker ud fra den anden halvø Hindsholm, der ligger nord for de røde tages by: Kerteminde. Her ligger dette skønne sommerhus af træ, på en stor grund med plæne hvor der også er en hyggelig bålplads. Der er plads til seks feriegæster på 110 rummelige m², fordelt på tre soveværelser, en alkove og med et badeværelse. Den hyggelige stue er åben mod køkkenet, hvor I kan lave feriemaden sammen. Der er kun 165 m ned til stranden og havet, hvor I kan fiske og bade. Langø er et naturskønt område, med mange helt uberørte områder og lange kystlinjer og småøer ud for kysten. Lej evt. en båd og tag på oplevelse med og uden fiskestang. Kør også en tur op til toppen af Hindsholm, til Fyns Hoved hvor I kan gå en tur ud på spidsen og hilse på vindmølleparken der ligger syd for Samsø. Her kan I også se hugorme ligge og slange sig i solen og nyde varmen. Der er kun 13 km til Kerteminde, med et stort udvalg af butikker, underholdning, restauranter, museer, Fjord og bælt mv.