Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
På en stor, åben naturgrund ligger dette hyggelige feriehus med tilhørende brændefyret vildmarksbad til fire personer. I kan benytte det året rundt, og det er en skøn oplevelse at sidde i det varme vand, mens vejret er råt og blæsende. Indendøre er huset indrettet med et pænt køkken, spiseafdeling og stue ud i et, tre soveværelser samt et badeværelse. I annekset er der yderligere to sovepladser. På grunden er der masser af plads til at boltre sig på, og lige i nærheden ligger en fælles legeplads og en petanquebane. I har kun 300 m til vandet, hvor der både er gode bade- og fiskemuligheder. Den nærmeste større by er Middelfart, hvor I kan få en helt unik oplevelse med Bridgewalking på Den Gamle Lillebæltbro, 60 m over Lillebælt. Hvis I er til dykning, kan I følge en af de 50 m lange undervandsstier med skilte undervejs, der oplyser om dybets fisk og fauna. Besøg også CLAY - Keramikmuseum Danmark som er et specialmuseum for nutidig keramisk kunst eller tag med på en havfisketur med kutter fra havnen. Aktiviteterne og oplevelserne i Middelfart er uendelige, det er bare at kaste sig ud i dem.