Beskrivelse
Hold ferie i et gammelt, hyggeligt og velindrettet Fanøhus med karakteristiske døre, vinduer og stråtag. Indretningen er charmerende og autentisk med solide træmøbler af ældre dato. I stuen er der en brændeovn, som spreder behagelig varme i rummet. Rustikt køkken med bord, skabe, vægge og lofter i naturlige træfarver. Huset ligger i dejlige grønne omgivelser på en stor grund lige midt i Sønderho by med afskærmet have.