Beskrivelse
Her finder I et rigtigt hyggeligt sommerhus beliggende ved det skønne Fanø Bad. Huset er velindrettet med en dejlig stue i åben forbindelse med køkkenet, desuden to soverum, hvoraf der er indgang til det ene (soverum 2) udefra. På de skønne terrasser rundt om huset er der næsten altid mulighed for læ og sol, så I kan sidde og slappe helt af - måske med en kop kaffe og en god bog. Der er kun kort afstand til den fantastiske sandstrand som faktisk strækker sig 15 km fra nord- til sydspidsen af øen. På stranden kan I bl.a. opleve aktiviteter som drageflyvning, strandsejlads, ridning, boldspil og naturligvis badning. Bilkørsel på stranden er tilladt.