Beskrivelse
Dette hus er en del af vores Luxury Collection. NOVASOL Luxury Collection er en samling af sommerhuse, der er karakteriseret ved en ekstra grad af luksus i form af enten ekstra plads og komfort, indretning, arkitektur, faciliteter og oplevelser.
I gåafstand til den brede, børnevenlige sandstrand med rent badevand og små klitter finder I dette pragtfulde og velindrettede feriehus. Huset indeholder et lækkert køkken/alrum med god plads til alle 22 personer. Et stort poolrum med husets største attraktion: en 22 m2 pool med vandrutsjebane, hertil kommer det 4 pers. spabad samt saunaen. I aktivitetsrummet kan I bl.a. hygge jer med et spil billard, airhockey eller bordfodbold. 8 gode soverum, 2 hemse samt 4 flotte badeværelser fuldender oplevelsen. Den lækre, store terrasse inviterer til masser af sol, hyggestunder og grillaftener. Marielyst er omgivet af en dejlig skov og et fuglereservat. Falster er et eldorado for lystfiskere; der er gode fangstmuligheder ved Østersøkysten og Guldborgsund. Derudover findes der flere fiskesøer i nærheden af Marielyst. Det er muligt at finde rav overalt langs Falsters kyst - især ved Gedser Odde.