Beskrivelse
Har I altid drømt om at holde en romantisk ferie i et smukt og velholdt bindingsværkshus på Falster?
Der er lagt op til rendyrket landidyl og smukke grønne omgivelser i dette velrestaurerede hus, som ligger i Karleby. Huset er lækkert indrettet med moderne møbler i en stil, der falder perfekt ind i de historiske rammer. I årets kolde måneder kan I gå lange ture og vende tilbage til en hyggelig bolig, hvor I kan tilføre ekstra til stemningen ved at tænde op i brændeovnen.
Når solen skinner, kan I nyde dagens måltider på terrassen med udsigt til den frodige have.
Der er 2,5 km ud til kysten, så I får også rig mulighed for at bade. Falster byder på vidunderlig uspoleret natur, smukke gamle byer og ikke mindst lækre strande, så I kan se frem til nogle forrygende dage her!