Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Ved Handrup strand, også kaldet "guldkysten", ved Ebeltoft ligger dette nydelige swimmingpoolhus med stor pool, spabad og sauna, så her kan i alle få løsnet de ømme muskler, og have det sjovt i den store pool. Huset har gode soveværelser og fra den hyggelige stue er der udgang til en stor terrasse. På terrassen findes en muret grill, og på den skrånende græsplæne er der også en gynge til de mindste. I har gåafstand (800 m) til stranden, hvor der findes en badebro, så I let kan hoppe i vandet og hvor børnene kan fange krapper. Huset ligger 10 minutters kørsel fra Ebeltoft med det gamle Rådhus og brobelagte gader. Her er der mange hyggelige restauranter og gode indkøbsmuligheder - ikke mindst i de små specialbutikker. På havnen ligger verdens længste træskib Fregatten Jylland med aktiviteter hver dag i sommerperioden. Der er kort afstand til Nationalparken Mols Bjerge med en fantastisk flora og fauna, der er perfekt til skønne traveture. For ivrige lystfiskere er der rig mulighed for fiskeri enten fra natomolen eller fra stranden.