Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Renoveret sommerhus med udendørs pool. Her kan I nyde solen og tage en kølig dukkert, hvis det skulle blive nødvendigt. Huset er ligeledes udstyret med en effektiv pillebrændeovn. Djursland er et af Danmarks højest elskede ferieområder. Det er ikke kun på grund af de mange fine, børnevenlige sandstrande, at gæsterne år efter år vender tilbage hertil. Enhver betages af områdets eventyragtige stemning, hvor der bag hver bakketop venter et nyt, overraskende natursceneri, tag evt. madkurven med og gå en tur i Mols Bjerge, som er udlagt til Nationalpark. Besøg den gamle købstad Ebeltoft med de brostensbelagte gader og smukke bygninger, verdens mindste Rådhus, det fantastiske Glasmuseum og Fregatten Jylland. Hele familien vil elske et besøg i Djurs Sommerland, Ree Park, Skandinavisk Dyrepark og Kattegatcentret.