search

Sommerhus ved Bønnerup Strand

På nordkysten af Djursland, ligger den hyggelige lille fiskerby Bønnerup. Her kan I holde ferie tæt på havet, gode strande, smuk natur og tæt på de mange attraktioner, som Djursland er så rig på. Sommerhusene ved Bønnerup Strand ligger både tæt på Bønnerup Havn, byen samt kysten. I finder flere forskellige typer af sommerhuse ved Bønnerup Strand, som kan lejes på både ugebasis og for miniferier. I dette område vil I få en ferie i Danmark med kort til uendelige oplevelser, både i naturen, på musser og ved den smukke kyst. 

Sommerhus Bønnerup Strand

Stemningsfyldt sommerhusområde ved Bønnerup Strand

Ved Bønnerup Strand er det fiskeriet og havnen som er omdrejningspunktet for livet i byen og området. Selvom der ikke er voldsomt mange fiskekuttere tilbage i Bønnerup, så er der altid liv på havnen. I den lokale fiskebutik, som ligger på selve havnen, kan I altid forsyne jer med de lækreste fisk og andet godt fra havet. Der er altid gang i butikken, og I vil altid kunne møde lokale, som gerne kører et godt stykke vej, for at få fingre i butikkens gode udvalg.

Om sommeren er der naturligvis endnu mere liv på havnen, når lystsejlerne ligger til og der fyldes op i de fine feriehuse, som ligger lige ved lystbådehavnen i Bønnerup. Den lokale isbutik er også altid velbesøgt, og her vil I virkelig få is for alle pengene. Der kan også købes mad og drikke, som I kan nyde med udsigt over havnen, vindmøllerne og havet. Havnen er også stedet, hvor den lokale havnefest finder sted hvert år i juli. Musik, boder, børneunderholdning og god mad og drikke er på programmet i de 4 dage, hvor havnefesten finder sted. Lejer I sommerhus ved Bønnerup Strand, på samme tid som der er havnefest, vil I virkelig få masser af gode oplevelser og hyggestunder på havnen. 

Den smukke natur omkring jeres sommerhus ved Bønnerup Strand 

Drømmer I om en rigtig badeferie og lange gåture på stranden, så er det helt oplagt at leje et sommerhus på Djursland, for der vil aldrig være langt til en af de mange gode strande. Stranden ved Bønnerup er også blandt områdets bedste. Stranden er rigtig familievenlig, med Blåt Flag og flere badebroer langs kysten. I vil kunne hygge jer på stranden dagen lang, når solen står højt på himlen. Hopper I ind i bilen, kan I også tage til stranden ved Grenå, som er lang, bred og meget lækker eller ud til Fjellerup, som også er en af nordkystens hyggelige feriebyer, hvor stranden også er i top. Drømmer I om en rigtig badeferie og lange gåture på stranden, så er det helt oplagt at leje et sommerhus ved Bønnerup Strand. 

Rundt om Bønnerup er der store skovarealer og markeområder. I kunne f.eks. tage på tur til Emmedsbo Plantage eller hvad med en skøn cykeltur langs naturstien, som går fra Bønnerup til Fjellerup? På denne tur kommer I forbi flere af områdets highlights, såsom Mejlgård Slot, til landsbyen Gjerrild med mange smukke gamle 1600-tals huse samt til Sostrup Slot og Kloster, som i dag er et spændende kulturcenter. Jeres ophold i et sommerhus ved Bønnerup Strand bliver nemt en skøn blanding af kulturelle og historiske oplevelse samt afslapning og velvære i den fine natur. 

Sommerhus ved Bønnerup Strand

Et utal af oplevelser nær jeres sommerhus ved Bønnerup Strand

Der er ingen tvivl om, at Djursland er et mekka for familier med børn, pga. af de mange top-attraktioner i området. For børnefamilien eller jer, som bare elsker en tur i en hurtigt rutsjebane er Djurs Sommerland et naturligt element i løbet af ferien ved Bønnerup Strand. Forlystelser af alle slags venter bare på jer og som gæst hos NOVASOL, kan I få rabat på entreen til Djurs Sommerland.  

I kan også få rabat til den flotte dyrepark; Ree Park Safari, som tilbyder spændende dyreoplevelser på det store areal, hvor dyrene har god plads og fine forhold. Begge steder er oplagte til en dagsudflugt, som I kan runde af med lækker mad, på en af de mange restauranter på Djursland. Tag f.eks. til hyggelige Ebeltoft og slut en sjov feriedag af med lækker mad, hvor mange af ingredienserne kommer fra de lokale producenter. I vil med garanti også komme forbi mange gårdbutikker, når I bevæger jer rundt i området. Nogle sælger frugt og grønt andre har fantastisk, økologisk kød, som vil være perfekt til grill på sommerhuset terrasse.

Museer af alle slags finder I også i området omkring Bønnerup Strand. I kan fordybe jer i den lokale historie på f.eks. museet i Grenå, se kunst i verdensklasse på ARos i Aarhus, gå ombord på Fregatten Jylland i Ebeltoft og mærke historiens vingesus f.eks. på Kalø Slotsruin. Vil I gerne have lidt storbyoplevelser med hjem fra ferien ved Bønnerup Strand, så er der oplagt at tage turen til Aarhus. En times kørsel og I står midt i byen, som kan tilbyde alt til en god dag. Her kan shoppes på Strøget, drikkes kaffe på en af cafeerne ved åen, besøge museer og kigges på spændende arkitektur på det nye, flotte havneområde, hvor I også kan prøve det store havnebad med flere bassiner. 

Sommerhus hund tilladt Bønnerup

Ferie med det hele ved Bønnerup Strand 

Der er ingen, som vil kede sig i løbet af sommerhusopholdet ved Bønnerup Strand, hvor der naturligvis også er plads og mulighed for, at dyrke den rene ferieafslapning, som også er alfa omega, når det er ferietid. Er valget nu faldet på Bønnerup Strand som næste feriedestination, så skal I blot have valgt sommerhuset.

Hos NOVASOL er udvalget af sommerhuse, i og nær Bønnerup Strand, alsidigt og med både store og små sommerhuse. Der har været sommerhusområder ved Bønnerup Strand i mange år, og derfor finder I også flere af de helt klassiske sommerhuse, som i generationer har dannet rammen om ferie med familien. Blandt feriehusene er der også flere med indendørs pool, som særligt er eftertragtet til vinter – og efterårsferien, hvor der bruges timer i det varme vand. For jer med hund, er der også mange muligheder for, at holde ferie i Bønnerup, i et af sommerhusene med hund tilladt. Faktisk kan vi tilbyde jer med hund en ferie for Hund & Co. i over halvdelen af vores sommerhuse i Danmark.

Sommerhusudlejning i Bønnerup er lig med frihed 

Et sommerhus giver os muligheden for, at skabe netop den ferie, vi drømmer om og har brug for. Nogle elsker at stå tidlig op og tage på ture rundt til forskellige oplevelser nær sommerhuset. Feriedagene bruges til at besøge lokale museer og forskellige attraktioner. De nærmeste byer og naturen udforskes, så der samles et væld af nye oplevelser. Nogle kan godt lide, at bruge ferieboligen som base for størstedelen af ferieopholdet. Ferieboligen og grunden omkring bruges fuldt ud. Der leges i haven, slappes af foran TV’et, læses bøger i skyggen og grilles på terrassen. 

Indenfor sommerhusudlejning er der ikke noget som er mere rigtigt end andet. Det handler udelukkende om det personlige valg og ønsker. Om I er til den ene ferieform eller den anden; om I sætter pris på et aktivt sommerhusophold eller hellere vil koble helt af og bare nyde sommerhusets private rammer - valget er altid jeres. Vi mener derfor, at sommerhusudlejning i Danmark er ferie med frihed. Friheden til selv at bestemme hvordan rammen skal være ift. indretning, udstyr og beliggenhed. Friheden til selv at planlægge selve opholdet og fylde feriedagene ud med netop det, I har lyst til og det som interessere jer. 

Sommerhus Bønnerup Strand