Beskrivelse
Rummeligt og roligt beliggende træsommerhus med stor terrasse og mange moderne faciliteter. Huset fremtræder lyst og velindrettet med dejligt stor kombineret spise- og opholdsstue med brændeovn, varmepumpe og gratis internet. Hyggeligt sofahjørne og masser af lysindfald fra de store vinduespartier mod vest. Dejligt åbent køkken med godt lysindfald og mulighed for at tilberede mange gode feriemåltider. Huset råder over 3 soveværelser og pænt badeværelse med gulvvarme. Fra stuen har I direkte udgang til en dejlig stor træterrasse , hvor I virkelig kan nyde ferien i afslappende omgivelser og med udsigt til smuk natur. Gode havemøbler og grill til rådighed. Dette hyggelige træsommerhus er med sin ugenerede beliggenhed og moderne udstyr velegnet til ferieophold det meste af året. Indenfor ca. 1 km fra sommerhuset har I een af Bornholms bedste badestrande, og er I til gourmetmad, så finder I Bornholms eneste Michelin-restaurant, Kadeau, nede ved samme strand. I området er der gode cykelveje.