Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Flot og attraktivt beliggende kvalitetssommerhus opført i rustikke bjælker og med en nydelig indretning samt havudsigt. Huset fremtræder overalt lyst og rummeligt. Flot stort åbent køkken med alle moderne faciliteter, ligesom den kombinerede spise- og opholdsstue er velindrettet og med stor loftshøjde. Skøn stor træterrasse hvor I kan nyde den betagende udsigt til Hammerknuden og hygge jer med grill og afslapning. Fra husets østvendte terrasse er der havudsigt. Huset byder på 2 dejlige badeværelser, hvoraf det ene er meget stort og har en handicaplift foruden et spabad. Der er brede døre, så kørestole kan komme rundt (max.75 cm), ligesom der er elevationssenge i 2 af soveværelserne samt handicaplift i soveværelse 1 og hjælpefaciliteter på badeværelserne. Dette yderst komfortable feriehus har mange moderne faciliteter, f.eks. et centralstøvsugeranlæg og gulvvarme i langt størsteparten af huset og I kan helt sikkert få en skøn ferie i dette komfortable og skønt beliggende sommerhus. Husets høje komfort gør det velegnet til ferieophold uanset årstid. Nær feriehuset finder I det hyggelige Sandvig med småbutikker, cafeer og restauranter samt en dejlig sandstrand og den smukke klippekyst der kendetegner den nordlige del af Bornholm.