Beskrivelse
Smukt renoveret feriehus med havkig, midt i hyggelige Listed, tæt ved havnen.
Her får I muligheden for at bo i et pragtfuldt byhus i to plan, som skaber en dejlig base for et ophold uanset årstid. I stuen kan I få varmen foran brændeovnen efter en lang gåtur, og badeværelset har både gulvvarme og saltvandsspa.
Glæd jer til at nyde solen fra en dejlig terrasse med havemøbler og grill. Der er også tænkt på børnene, som kan slå sig løs i den fælles have og svinge sig i gyngerne. I kommer til at bo i et naturskønt område med få hundrede meters afstand til klipper og hav. Der er heller ikke langt til Listeds havn og 500 meter til en lille grusstrand.
2 km væk venter Svaneke, som er et overflødighedshorn af moderne gastronomi. Her kan I spise en lækker frokost og derefter købe stort ind af lækkerier fra bolsjefabrikken, chokoladebutikken og Bülow lakrids eller bestille en 'gammeldaws' fra et af de mange ishuse. Hvis I vil blive klogere på byens historie, kan I besøge kirken med fragmenter tilbage fra 1350, Bechs Mølle fra 1629 eller Siemsens Gaard, som blev opført i 1749.
God ferie!
Bemærk, at trappen til 1. sal er lidt stejl. Matriklen deles med I65835 og -36. Dette objekt hedder "Hovedhuset".