Beskrivelse
Skøn og indbydende ferielejlighed i stueplan og med flot havudsigt. Lejligheden ligger i et gammelt, men totalrenoveret byhus i charmerende Gudhjem, blot 150 meter fra havnen.
Højdepunktet ved denne lejlighed er den fantastiske 35 m2 store tagterrasse på 1. sal, der uden tvivl er en af byens bedste. Den er udstyret med kvalitetshavemøbler - herunder liggestole til solbadning, en parasol og en grill. Her kan I nyde den flotteste udsigt over den charmerende by og havet, mens delikatesser syder på grillen.
Selve lejligheden er behagelig og attraktivt indrettet. Den har blandt andet en dejlig opholdsstue, hvor I kan flade godt ud, mens I ser en film. Derudover består den af et fint køkken, et flot badeværelse og et godt soveværelse.
Gudhjem er kendt som en af øens allerhyggeligste byer, hvis ikke den hyggeligste. Den bugner af gode spisesteder og små, søde butikker. Om sommeren summer havnen af liv og er det perfekte sted at nyde en is - måske en Krølle Bølle is, som er opkaldt efter øens nationaltrold. I området kan I besøge Oluf Høst museet, hvor I kan beundre malerier af kunstneren af samme navn, eller tage til Bornholms Middelaldercenter og lære om øens fortid - blandt andet ved at gå om bord på et piratskib. I har også Bornholms Kunstmuseum, de smukke Helligdomsklipper og Østerlars Rundkirke - øens største - inden for kort afstand.
Denne lejlighed er en lille perle ud over det sædvanlige, og en fantastisk base til en oplevesesrig ferie.
Rigtig god fornøjelse!