Beskrivelse
Pragtfuldt og nydeligt indrettet bjælkehus med mange flotte detaljer og en meget hyggelig stemning. Huset fremtræder rustikt og meget charmerende med de store bjælker og højt til loftet, og har en dejlig rummelig atmosfære. Den moderne indretning med et flot, åbent og veludstyret køkken og to flotte og indbydende badeværelser, hvoraf det ene indeholder et spabad, en moderne bruseniche og en softsauna til én person, giver gode muligheder for at nyde feriedagene i behagelige omgivelser. Huset indeholder også tre gode soveværelser og fra opholdsstuen er der via en trappe adgang til en hyggelig hems, der især er velegnet til børn. Opholdsstuen er nydeligt indrettet med komfortable møbler og brændeovn, og spisestuen fremtræder også pæn og med plads til to familier. Dette hyggelige bjælkehus ligger på en god og ugeneret naturgrund i det populære sommerhusområde Boderne, og der er ikke langt til en god sandstrand, et hyggeligt lille fiskerleje og en eksklusiv tøjforretning.