Beskrivelse
Indbydende ferielejlighed med en rolig beliggenhed i udkanten af charmerende Aakirkeby.
I bor i et velindrettet lejlighedskompleks med gårdhave og gode udearealer. Brug den fælles grill og udendørs spiseplads til jeres middage under åben himmel. Pladsen er godt udnyttet i selve lejligheden, så I har alt I skal bruge på få kvadratmeter. Stilen er pæn og moderne.
Glæd jer til hyggelige ture gennem Aakirkeby, hvor I blandt andet kan lære mere om øens særegne landskab og forhistorie på "NaturBornholm” eller se flotte køretøjer på bilmuseet. Takket være den centrale beliggenhed er I aldrig langt fra spændende attraktioner - lige fra sprækkedale til skov, strande og de hyggelige små byer, der ligger spredt ud over hele øen.
Der er lagt op til en skøn ferie, hvor I kan lade op mellem jeres oplevelser i denne dejlige base.