Beskrivelse
Denne hyggelige ferielejlighed ligger i en mindre udstykning på Kegnæs med en dejlig badestrand og gode muligheder for gåture i området. Når I kører fra Als til Kegnæs, kommer I forbi et attraktivt område for surfere. Sønderborg er ikke langt væk og byder på et spændende bymiljø med gode indkøbsmuligheder og historiske steder, hvoraf bl.a. kan nævnes Dybbøl Mølle, Sønderborg Slot og havnen med det hyggelige havnemiljø. På den nordlige del af øen Als ligger Oplevelsesparken Universe, hvor folk i alle aldre nemt kan tilbringe mange timer og blive inspireret til forståelse af mange natur- og tekniske fænomener. Grunden deles med en anden lejlighed. Husejer bor i ejendommen. Piller til pillebrændeovnen kan købes hos ejeren.