search

Feriehuse i Varna og Golden Sands

Dette område byder på en lang række kendte badesteder til din ferie i Bulgarien som bl.a. Balcik, Karnevo, Oreshak og Rogachevo. Disse små havnebyer er som en magnet for alle turister og gæster som er interesseret i den bulgarske historie og kultur. Den Botaniske Have tiltrækker talrige turister. De fleste bygninger er bygget af kalksten og alle steder kan man se levn fra fortiden som f.eks. en rumænsk prinsesses ferieslot eller en stille promenade omkranset af træer. Kranevo byder bl.a. på maleriske kulisser og et populært feriecenter. Kranevos beliggenhed ved stranden gør byen til en dejlig by med en fortryllende atmosfære.

Ferie i Bulgarien

Albena - en rigtig badeby i Varna  

Albena – en by i Varna området, som bl.a. byder på et trendy badested med et pulserende liv. Den arkitektoniske form forbinder byen med naturen på en meget harmonisk måde. Alle veje fører mod stranden, havet er meget stille og stranden er særligt velegnet til familier med børn. Albena er også romantikernes by hvor gårture langs stranden og synet af den smukke solnedgang kan anbefales. Nyd et glas vin og en skøn egnsret fra den lokale restaurant. Pak den helt store taske og giv jer god tid til, at nyde og slappe af i Albena. Strand og hav giver timers underholdning og når sulten melder sig, så smutter I bare op på en af de lokale restauranter eller cafeer og får lidt godt at spise og drikke. 

Familieferie i Varna

Kap Kaliakra - fuld af historie 

Kap Kaliakra er en af de smukkeste byer ved Sortehavet og et af turisternes favorit-rejsemål. Her kan man finde fæstninger helt tilbage fra det IV århundrede f.kr. Kap Kaliakra var ofte indtegnet på antikke kort og denne vigtige handelsby med 3 havne var hjemstavn for mange skibe på Sortehavet. Nåede skibene hurtigt nok frem til havnen, var de beskyttet mod storme. Der findes faktisk en legende, der omhandler Alexander den Stores efterfølger Lysimachus, der sammen med hans flåde, dør i en storm efter han stjal de royale skatte. Kaliakra er også et naturreservat, hvilket betyder at man kan se både delfiner og skarver.

Ferie i Varna