search

Feriehuse i Sozopol

Sozopol er en glimrende ”alt i en” feriedestination med skønne strande, en gammel romantisk bydel med masser af atmosfære, og livlig nyere bydel med et hav af restauranter og barer. Byen ligger smukt ved Sortehavet ca. 35 km. syd for Burgas og er en af Bulgariens mest populære badebyer. I den gamle bydel kan I slentre en tur i de hyggelige gader, og lade jer imponere af de smukke gamle huse, bygget i træ og sten, i overensstemmelse med den såkaldte Sortehavs Arkitektskole. Vil I have gang i den, kan I hænge ud i den nye bydel, hvor der er masser af gode spisesteder, barer og diskoteker. De varme dage tilbringes ved en af de vidunderlige strande, hvor det klare vand indbyder til en afkølende dukkert. Sozopol er charmerende og det perfekte valg for jer, der vil kombinere en badeferie i Bulgarien med autentisk stemning og byliv. 

Strand Sozopol

Strandene i Sozopol

Central Beach: Denne smalle sandstrand ligger mellem den gamle og den nye bydel. Stranden er velbesøgt, så det er en fordel at komme tidligt. Mod et mindre gebyr kan I leje solstole og parasoller. Der findes toiletter og flere restauranter langs stranden.

Harmani Beach: Lang, bred sandstrand i den nye bydel. Masser af cafeer og spisesteder i nærheden. På stranden kan man leje solstole og parasoller, ligesom der findes toiletter.

Old Fish Beach: Denne skønne strand ligger 3 km. nord for Sozopol og menes at være den bedste strand i området. Det er her windsurferne holder til og man kan leje udstyr samt få undervisning på stranden. Der findes to små strandbarer, hvor man kan få lidt let at spise. Toiletter og brusere på den nærliggende campingplads, kan benyttes af strandens gæster.

Ferie i Sozopol

Seværdigheder og udflugter i og nær Sozopol 

Besøg det arkæologiske museum i Sozopol, der råder over en lille, men fascinerende samling af lokale fund. Museet ligger tæt på havnen. Lad også turen gå forbi Sveta Bogoroditsa Kirken fra det 15. århundrede. Kirken er bygget under gadeniveau og ligger ved en malerisk gård,med et kæmpe figentræ i midten.  Få en ganske overvældende oplevelse når I besøger Sourthern Fortess Wall og Tower museet, som indeholder en del af den gamle fæstningsmur fra det 5. århundrede. På dette tidspunkt blev Sozopol betragtet som en vigtigt forsvarspost af det byzantinske imperium, og I kan bl.a. se en brønd, der kan dateres helt tilbage til 3. århundrede f.Kr. I har også mulighed for at besøge Øen Sveti Ivan, som ligger lige nord for Sozopol. På øen findes bl.a. et gammelt kloster. Man kan arrangere bådfart fra havnen i Sozopol. Naturreservatet Ropotamo ligger i kort afstand syd for Sozopol, ved floden med samme navn. Her kan I tage på en flodbådtur og opleve regionens rige fugle og planteliv.

I kan dyrke alle former for vandsport i Sozopol, ligesom der kan lejes cykler flere steder. Her findes også et udendørs fitnessområde, som kan benyttes gratis. Desuden er der flere aquaparker i nærheden, med garanti for masser af sjove timer.

Feriehus med pool Bulgarien

Ferie i Bulgarien i egen feriebolig

Når I lader en feriebolig i Sozopol danne rammen om jeres ferie i Burgas området, er der garanti for skønne timer i solen og et hav af autentiske oplevelser. Ved at vælge feriehusudlejning, får I alle muligheder for, at planlægge den ferie I gerne vil. Hvad I skal opleve og spise, bestemmer I helt selv. Om dagene skal bruges på langs i solen eller med udflugter til diverse attraktioner, er også helt op til jer. Hos NOVASOL siger vi, at ferie i en feriebolig, er en ferie fuld af frihed.