Den lyse og smagfuldt indrettede lejlighed emmer af stemning og en afslappende atmosfære. Boligen er indrettet i creme- og hvide farver, der giver den et dejligt, varmt udtryk, hvor I med det samme vil føle jer hjemme. Når I slår glasskydedørene op i stuen, venter jer en vidunderlig, panoramisk havudsigt. Efter morgenmaden kan I hoppe i den fælles pool, men hvis I vil dyppe jer i det friske havvand, skal I bare gå de få skridt til stranden.
I kommer til at bo i et af de dejligste områder i Benidorm, hvor I får flere fremragende muligheder. Lige fra fantastiske golfbaner med udsigt over Benidorms skyline til vandparker, Terranátura og Mundo Mar-dyreparken og forlystelsesparken Terra Mítica. Derudover har I mulighed for at dyrke alle former for vandsport her. I finder også et bredt udvalg af restauranter og indkøbsmuligheder. Takket være det fremragende klima er et besøg her behageligt på alle tider af året.