Oplevelser på den Albanske Riviera

Den Albanske Riviera er noget for sig – fra det ellers populærere rejsemål Vlora og helt ned til den albanske badeby Saranda ligger små, helt fantastiske strande ud til Adriaterhavet og Det Ioniske Hav. Kun få hundrede meter ind i fastlandet ligger skønne skovområder med udsigt til havet og idylliske bjergbyer med frodige bjergesider. I bjergbyerne langs den Albanske Riviiera udlejer NOVASOL feriehuse til jer, som elsker at udforske nye lande og kulturer, og til jer som bare ønsker et feriehus i Albanien, hvor der står afslapning og solbadning på programmet. Langs den smukke kyst er det oplagt at køre mountainbike eller tage på vandreture i det til tider bakkede terræn. Med et feriehus ved Den Albanske Riviera er I garanteret en helt fantastisk strand og et hus i smukke omgivelser.

Feriehus den albanske riviera

Ferie ved Den Albanske Riviera i feriehus med havudsigt

Kommer I fra nord, vil den skønne by Dhërmi ligge gemt i en bugt og derfor være svær at få øje på. Dog vil landsbyen give sig tilkende efter et skarpt sving, hvor de albanske huse vil vise sig op langs den stejle klippevæg. Husene i byen er en blanding mellem nye og gamle, og det er bare en af tingene der gør ferieoplevelsen helt unik. Fra jeres feriehus ved Den Albanske Riviera har I ikke langt til en helt fantastisk strand med krystalklart vand. Så pak tasken hjemme i feriehuset med drikkevare og lækre snacks, så er I forberedte til en hel dag ved stranden under den varme sol. Dhërmi er også en af de helt store historiske byer, hvor I virkelig kan fornemme, den store udvikling Albanien har gennemgået – her er både gamle huse og nyrenoverede ferieboliger med udsigt udover det smukke Adriaterhav. I byen kan I ane kirketårne, der er flere hundrede år gamle, men som stadig står smukt med den hvidkalkede bjergvæk som baggrund. På jeres ferie i Albanien er der plads til afslapning og skønne timer med jeres medrejsende. 

Ferielejlighed Den Albanske Riviera

Lej et feriehus i Albaniens olivenlund - Borsh


Er I draget længere mod syd, vil den snoede bjergvej lede jer til den hyggelige by Borsh. Denne dejlige ferieby er mere turistet, hvilket har givet byen mere velstand end mange af de andre byer på den albanske vestkyst. Herudover har Borsh været og er stadig stor producent af olivenolie. På de stejle skrænter står tusinde af oliventræer, frodige og frugtbare, og giver byens beboere arbejde og velstand. Selvom de fleste indbyggere har deres rødder i byen, er det de færreste, som har boet i byen hele deres liv. Det albanske folk er gang på gang blevet drevet på flugt, men har gang på gang også fundet tilbage til deres by, for at genopbygge og leve det sted, de elsker mest. Og det er netop Albaniens historie, som gør byen interessant for mange feriegæster. Lige meget hvor I bevæger jer på Den Albanske Riviera, er der steder med fortidslevn og smukke lokationer, som kun venter på at blive udforsket af jer. Når I lejer et feriehus på den Albanske Riviera, er der kort afstand til stranden, og hvis I skal have en dukkert inden morgenmaden, så hop en tur i poolen. Flere af ferielejlighederne på den Albanske Riviera har nemlig adgang til en fælles pool.  Det er en perfekt start på dagen, inden I snører vandreskoene, og begiver jer ud i det bakkede terræn. Helt unikt er Borsh Slot, som op til flere gange er blevet ødelagt, men blev i middelalderen renoveret til den bygning, som står der i dag.

Oplevelser Albanien

Find jeres indre opdagelsesgen frem og tag på ferie i Albanien

Er der noget, som Albanien har meget af, så er det nationalparker. Frodige, grønne og helt vidunderlige udsigter er hvad, I kan vente jer, hvis I besøger nationalparkerne på jeres ferie. Mange af parkerne ligger helt ud til kysten, så hvis I lejer et feriehus ved Den Albanske Riviera, er det oplagt at planlægge et visit I en eller flere af dem. Lidt syd for Vlora finder I Llogara National Park, som er en velbesøgt attraktion. Parken bliver især brugt af de europæiske feriegæster, som elsker at vandre og være i den dejlige natur.  Nyd den opsigtsvækkende flora, hvor der lever over hundrede forskellige vilde dyr, heriblandt hjorte, oddere, ørne, egern og mange andre. Blandingen mellem den klarer bjergluft og brisen fra havet, får turister til at strømme til nationalparken. Det kan varmt anbefales at pakke en madpakke, som I med fordel kan nyde ved en af pladserne, hvor I har udsigt udover det Ioniske Hav.
Planlægger I et besøg i den albanske badeby Saranda, må I ikke snyde jer selv for en tur i Brutrint Nationalpark. Med de 9.400 hektar land der er fyldt med historiske steder, arkæologi og blomstrende områder, imponerer nationalparken de fleste besøgende. Overalt i det bakkede landskab finder I levn helt tilbage fra bronzealderen og frem til det 19. århundrede. Kombination mellem helt fantastisk natur og smukke monumenter gør Butrint helt speciel, og er også en af grundene, til at nationalparken er kommet på UNESCO’s verdensarvsliste. Så lej et feriehus med NOVASOL Feriehusudlejning i Albanien, det vil være en ferie rig på afslapning og oplevelser i den dejlige natur, langs den Albanske Riviera.