Har du besluttet at holde ferie i Tovdalen, får du det bedste af Norges natur med, hvadenten det er fjeldet eller fjorden, som lokker. Det rummelige, luksuriøse feriehus er bygget og møbleret i robust, norsk stil. Det er indrettet med solide, komfortable møbler, som indbyder til hyggeligt samvær efter en dag med masser af udendørs aktiviteter. Her kan du gå lange ture i den uberørte natur og måske vil du møde en elg eller et andet dyr, kaste fiskesnøren ud i et af de mange fiskevande, tage en stille rotur om aftenen, eller nyde freden foran den flotte pejs. Langrendsski kan lejes på Hillestad Galleri. Velkommen til en ren naturoplevelse! Huset ligger ved hus nr. N34158. 12 m til nærmeste nabo.




















| Fra | Til | Varighed | Før | Pris |
|---|
Bemærk at alle afstandsangivelser er skønnet og angivet i luftlinje fra ferieboliggrunden.
Vi sender dig vejbeskrivelse og adresse på huset sammen med dit lejebevis, når du har bekræftet bookingen. Af sikkerhedsmæssige årsager, oplyser vi ikke de nøjagtige adresseoplysninger på hjemmesiden.
Denne region består af de indre områder af Agderfylkerne og Telemark.
Telemark betegnes ofte som Norge i miniature-format, på grund af sin smukke skærgårdskyst og sit storartede fjeldlandskab. Området strækker sig helt fra Hardangervidda til Skagerrakskysten og byder på udprægede jordbrugsområder, smale dale, stejle fjelde og et utal af elve og vandløb. Her demonstrerer naturen sine skarpe kontraster og sin overvældende mangfoldighed.
Setesdalen i fylket Aust-Agder, bliver undertiden også kaldt Norges eventyrdal da der her findes en god, velbevaret og rig folkelig kulturhistorie som holdes højt i hævd. Dette gælder bl.a. den gamle landsby- og bondekulturs skikke, brugsgenstande, porcælensmaling, kunsthåndværk samt folkedans og -musik; i Setesdalen lever kulturen videre.
Ligeledes opretholdes gamle, norske folkloretraditioner også i det øvrige Indre Agder og i Telemark og området er derfor særligt oplagt for dem, som interesserer sig for norsk historie og kultur. Her har du mulighed for at sikre dig usædvanlige og originale (ægte norske) souvenirs.
I den nordlige del af Telemark, troner Gaustadtoppen som af mange anses for at være Norges flotteste fjeld. Fra den 1.883 m høje fjeldtop, er det i klart vejr muligt at se helt til Sverige i øst og til sørlandskysten i syd. I sommermånederne (juli-august) kan man bestige Gaustatoppen ved at starte lidt syd for Rjukan (turen tager ca. 2,5 t).
En anden attraktion, er den mere end 100 år gamle Telemarkskanal med en længde på 105 km og en højdeforskel på 72 m. Passagerbådene mellem Skien og Dalen, foretager dagligt turen gennem kanalens 18 sluser som fremdeles åbnes og lukkes manuelt pr. håndkraft! Det er også muligt kun at tage med på på en kortere del af strækningen.
I Indre Agder kan du tage på en historisk bådtur. Den 135 år gamle dampskib D/B "Bjoren", byder på dagsture mellem Byglandsfjord og Bygland på søen Byglandsfjorden.
Interesserer du dig for mineraler og sten, bør du lægge turen forbi Setesdal Mineralpark, som huser en udstilling af krystalliserede mineraler samt kunstværk lavet heraf.
Telemark og Indre Agder - det eventyrlige Norge!