Området omkring Spindleruv Mlyn (Spindlermühle) i Riesengebirge/De Bøhmiske Bjerge er et af de mest populære vintersportsområder i hele Tjekkiet. Særligt områderne Svaty Petr og Medvedin-Misecky tiltrækker med deres store antal pister og løjper et højt antal gæster. Tre sorte, seks røde og otte blå pister byder på samlet 25 km nedkørsel. Dertil hører 3 stolelifte og 15 slæbelifte, skiskoler og udlejning af skiudstyr. Der er desuden lysmaster, så aftenskiløb kan udøves og selvfølgelig snekanoner, hvis sneen udebliver fra naturens side. Kort og godt: Spindleruv Mlyn er et moderne vintersportsområde med alle tænkelige faciliteter.

I omegnen af Spindleruv Mlyn findes der dog flere interessante muligheder for at tumle sig i sneen. Særligt hvis man ønsker at undgå meget befolkede områder, er Benecko, det højest beliggende område i den vestlige del af Riesengebirge, at anbefale. Områdets beliggenhed på den sydvestlige del af bjergkæden medfører desuden de fleste solskinstimer i området. Udover de mange solskinstimer byder området på særdeles gunstige forhold for en aktiv skiferie - otte pister af varierende sværhedsgrad, nogle af de skønneste langrendsløjper i Riesengebirge og selvfølgelig lysmaster og snekanoner, så dagene og sæsonen kan udnyttes fuldt ud. En særlig attraktion i området er kørsel med hestespand eller hundeslæde gennem det sneklædte terræn.
Mellem Vrchlabi og Spindleruv Mlyn ligger skiområdet Herlikovice, som ligeledes tilbyder pister i alle sværhedsgrader. Stoleliften i området giver desuden mulighed for nemt at komme til langrendsløjperne i Benecko.

Vrchlabi, ca. 12 km fra Spindleruv Mlyn, er endnu et ideelt skiområde. Udover pister og løjper er der herfra skibus til andre skicentre i nærheden, så I kan få lidt luftforandring og mulighed for at afprøve et andet skiterræn og nyde en anden udsigt. Som i størstedelen af de andre områder er der også her mulighed for at leje alt tænkeligt udstyr.
For rigtige vintersportsentusiaster ,og andre nydere af det hvide element, er Spindleruv Mlyn og omegn svært at komme udenom!