Skiterrænet ved Klínovec er placeret kun 120 km. vest for Prag tæt på den tyske grænse. Det benævnes Erzgebirges største og kan tilbyde pister af enhver sværhedsgrad samt garanti for gode sneforhold. Denne garanti baseres ikke kun på naturens grundlag men understøttes af et nyt fuldautomatisk kunstsneanlæg, der holder pisterne hvide.
Området kan endvidere byde på en 5 km. lang langrendsløjpe, en superpipe til boardere og snowpark. For alle nybegyndere og børn står et særligt areal til rådighed, hvor de første svingteknikker og adfærdsregler kan læres. Her er børneliften gratis. Biler kan parkeres gratis på to offentlige parkeringspladser. Et skipas for voksne, seks dage, koster ca. 2.500 tjekkiske kroner (ca. kr. 675) og for børn ca. 1.800,- (ca. kr. 488). Aktuelle informationer på stedet.

I omegnen af Spindleruv Mlyn findes der dog flere interessante muligheder for at tumle sig i sneen. Særligt hvis man ønsker at undgå meget befolkede områder, er Benecko, det højest beliggende område i den vestlige del af Riesengebirge, at anbefale. Områdets beliggenhed på den sydvestlige del af bjergkæden, medfører desuden de fleste solskinstimer i området. Udover de mange solskinstimer byder området på særdeles gunstige forhold for en aktiv skiferie - otte pister af varierende sværhedsgrad, nogle af de skønneste langrendsløjper i Riesengebirge og selvfølgelig lysmaster og snekanoner, så dagene og sæsonen kan udnyttes fuldt ud. En særlig attraktion i området er kørsel med hestespand eller hundeslæde gennem det sneklædte terræn.
Mellem Vrchlabi og Spindleruv Mlyn ligger skiområdet Herlikovice, som ligeledes tilbyder pister i alle sværhedsgrader. Stoleliften i området giver desuden mulighed for nemt at komme til langrendsløjperne i Benecko.

Vrchlabi, ca. 12 km fra Spindleruv Mlyn, er endnu et ideelt skiområde. Udover pister og løjper er der herfra skibus til andre skicentre i nærheden, så I kan få lidt luftforandring og mulighed for at afprøve et andet skiterræn og nyde en anden udsigt. Som i størstedelen af de andre områder er der også her mulighed for at leje alt tænkeligt udstyr.
For rigtige vintersportsentusiaster og andre nydere af det hvide element, er Spindleruv Mlyn og omegn svært at komme udenom!