Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Skiferie ved Benecko - Janské Lánzně

Den smukkeste udsigt til Riesengebirges opland.

Janské Lánzne er et lille men afvekslende kursted og placeret i det østlige Riesengebirge. Stedet har oplevet en stigende interesse som vintersportssted. En svævebane fører skiløberne til toppen af bjerget Cerna Hora og den klarer de 2300 m. på kun 13 minutter. Ud over svævebanen har Janske Lazne 14 slæbelifte af forskellig længde. Den længste piste er næsten 3000 m. og hører til Tjekkiets længste. Begyndere og børn kan benytte de mindre lifte.

Langrendsløberne har mere end 40 km. præparerede løjper til rådighed og alle kan prøve et lille eventyr på kælkebanen. I klart vejr har du den skønneste udsigt til Riesengebirges opland. Sammen med mange skisportssteder ligger, ikke langt fra Janské Lánzne, Pec p. Snezkou, der er udgangspunkt for ture med stolelift til det 1602 m. høje bjerg. Pec er også berømt blandt snowboardere for den store funpark.

Byen Trutnov ligger kun få kilometer væk med mulighed for skiløb om aftenen. Regionen er normalt snesikker ind i april måned.