Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Vinterferie ved Trysil

Tag på skiferie til Norges største skiområde Trysil

Trysil er det største skiområde i Norge og lever fuldt op til både voksne og børns forventninger om en førsteklasses vinterferie. Kom og oplev Trysils vinterverden!

Området er specielt tilpasset børns behov og dét er let at få øje på. Her er utrolig mange aktiviteter for familiens yngste. Udover hundeslæden kan man tage en tur med hestekanen, bowle, kælke, isfiske eller køre med bobslæde. Børnene kan desuden møde de sjove „smottene“, som elsker at stå på ski sammen med de små.

Kom og oplev Trysils vinterverden i din vinterferie

Trysil har hvert år flere tusinde besøgende, men du behøver ikke være bange for at skulle stå i kø til skiliften, for her har man et meget velfungerende skiliftsystem. I Trysil er der sædvanligvis sne i vintersæsonen. De talrige børnepister er rigtig gode, til stor glæde for børnene og giver ikke mindst forældrene en god sikkerhedsfornemmelse. Pak dine ski og børn sammen og tag til Trysil!

De utallige pister i Trysil er også attraktive for de mere øvede skiløbere men er ingen hindring, hvis du aldrig har prøvet at stå på ski før. Skiskolen i Trysil giver oven i købet en „begynder-garanti“, som garanterer, at man efter et 5-dages begynderkursus er sikker på skiene. Langrendsentusiaster kan se frem til 100 km. meget fint præparerede langrendsløjper, som strækker sig gennem skov- og bjerglandskaber.

Har I ikke lyst til at lave mad en dag, kan I forkæle jer selv med en middag på en af de mange restauranter eller cafeér. Der afholdes selvfølgelig også afterski i Trysil, hvor både DJ’s og andre musikalske indslag sørger for underholdningen. For børnefamilier findes der et eget afterski-program.

Det er også hyggeligt at tilbringe en afslappende dag ved hytten; børnene kan bygge snemænd og krybe rundt i snehulerne.

NOVASOL ønsker velkommen til Trysil og et ophold i en af vores hytter.