Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Vinterferie ved Mysuseter

Skiferie - fri, fredeligt og roligt

Vil du have fred og ro, frihed og spilrum, er Mysuseter det perfekte sted at holde vinterferie. Man føler sig som nyfødt efter et ophold på de uberørte højsletter med imponerende bjergtoppe og langrendsløjper i topklasse.

Luk øjnene og forestil dig et fantastisk snelandskab med højsletter, majestætiske hvide bjergkæder og nyd lyden af dine ski, som bevæger sig frem i nysneen.

Mysuseter ligger i Nationalparken Rondane, som strækker sig over hele 572 km2 og er et fantastisk syn om vinteren. Læg hverdagen på hylden og tag en afstressende tur på ski i de hvide bjergområder. Rondane har hele 10 bjergtoppe, som ligger højere end 2.000 m og mange godt præparerede løjper. Her findes nogle af Norges bedste langrendsløjper!

Efter en lang og dejlig i sneen kan I hygge jer foran kaminen eller slappe af i saunaen.

 

Rondane byder også på andre aktiviteter end langrend. I Mysuseter kan man leje en „pulk“ og i Høvringen kan man leje de typiske norske snesko og gå en frisk tur i sneen.

Du kan også køre med hundespand eller prøve en kanetur. Der er ca. 30 minutters kørsel til Høvringen. Har I ikke selv lyst til at stå for madlavningen, kan I vælge mellem flere forskellige restauranter og caféer i Otta, Mysuseter og Høvringen.

Der er ikke noget alpinanlæg i Rondane, men en halv times kørsel fra Høvringen, i Dombås, ligger der et. Rondane er et snesikkert område.

Grib chancen og besøg Norges første nationalpark. Rondane er en vinteroplevelse, som du sent vil glemme!

NOVASOL ønsker velkommen til en af vores hyggelige hytter ved Mysuseter!