Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Vinterferie ved Kvitfjell

Tag på skiferie til et moderne skiområde med virklig høj standard

Kvitfjell er et skiområde i topklasse, som efter Vinter-OL i 1994 stadig bliver flittigt brugt til afholdelse af verdensmesterskaber i alpin.

Kvitfjell var et af de centrale anlæg under Vinter-OL i Lillehammer i 1994 og er i dag et moderne skiområde med en særdeles høj standard. Selvom alpinanlægget ikke er verdens største, er der mange, der mener, at det er et af verdens bedste anlæg, for her er et utal af pister og løjper.

Udfordringer og afveksling for skiløbere på alle niveauer i vinterferien

I Kvitfjell finder du alt fra sort diamant-nedfarter, som er de rene adrenalinbomber, til pister hvor hastigheden måske ikke spiller den væsentlige faktor og derfor egner sig rigtig godt til børnefamilier. Området byder med andre ord på udfordring og afveksling på alle niveauer.

Snekanoner sørger for 85% af sneen på pisterne og derfor er Kvitfjell et af de skiområder, der åbner først i vintersæsonen. Her er mere end 600 km. langrendsløjper, som alle starter i Kvitfjell.

Afterski på GudbrandsGard Hotel

I Kvitfjell ligger en smart skicafé , som byder på mange lækre menuer både for voksne og børn. Dét er lige sagen, når man skal tanke energi til den næste skitur.

Efter en lang og dejlig dag på ski er der afterski på GudbrandsGard Hotel, hvor I kan nyde solnedgangen på den store solterrasse. Gå heller ikke glip af et besøg på den populære ”Koia”. Og så er det godnat!

På vestsiden, hos ”Tyri-Hans”, en rigtig gourmet- og familierestaurant, kan både store og små få stillet sulten. Kvitfjell har noget for enhver smag!