Hallbjønnsekken ligger i området Telemark ved motortrafikvej 45 mellem Dalen i vestlige Telemark og Valle i dalen Setesdal. Fra alpinanlægget Club Hallbjønn Alpin til Dalen er der ca. 23 km. og ca. 35 km. til Valle. Det skønne bjergområde omkring Hallbjønnsekken bliver kaldt Skafsåheia. Området lover meget sne og har også en fantastisk natur. Et godt valg for dem, som godt kan lide den friske luft og gerne vil løbe på ski.
Alpinanlægget består af to slæbelifter, tre pister og tilbyder gode muligheder for alle, uanset om man favoriserer pister, snowboard eller Telemark-stilen. Størrelsen på anlægget gør det ekstra attraktivt for familier med små børn. Her har man nemlig mulighed for at kombinere naturoplevelser med at stå på ski.

Hallbjønnsekken tilbyder også gode muligheder for alle dem, som gerne vil stå på langrendsski. Skiområdet Skafsåheia indbyder til skiløb med løjper, som ligger på bjergsiden i 800-1500 meters højde. Her finder man bl.a. vide bjerglandskaber, bjergtoppe og fyrreskovsbevoksede bakker samt mange små søer. Der findes også muligheder for afvekslingsrige udflugter. Området rundt om den 7 km. lange sø Bjørnevatn vestligt fra Hallbjønnsekken er et eldorado for alle langrendsentusiaster. Som udgangspunkt er Skafsåheia temmelig fladt, men enkelte steder rager tinder op i højden. Nordligt derfra ligger bl.a. bjergene Spafjell (1468 m. over havets overflade) og Urdnosi (1520 m. over havets overflade). I vintermånederne fører præparerede løjper direkte ud fra alpincenteret og ca. 30 løjpekilometer står år for år til rådighed.

Ønsker man at nyde det vide udsyn uden først at skulle bestige stejle bjergskråninger, så kan det største vandfald i dalen Setesdal, Gloppefossen, anbefales. Det byder på en mægtig udsigt og er til at nå på en lille afstik til fods fra motortrafikvej 45 ved Veiåjuvet sydvest for Halsbjønnsekken.
Dalen, som er endestation for kanalen Telemarkskanal, ligger heller ikke fjernt derfra. Her finder man bl.a. den gamle og seværdige stavkirke Eidsborg. Kirken er en del af regionsmuseet i vestlige Telemark; et museum med 12 forskellige afdelinger, som ligger fordelt over hele området.
Efter en oplevelsesrig dag kan man slappe af foran kaminen i feriehuset. Har man mere lyst til at være selskabelig, har man mulighed for at lære nye mennesker at kende i restauranterne ved skianlægget og nyde god mad
NOVASOL ønsker velkommen til en af vores hytter i området ved Hallbjønnsekken!.