Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Vinterferie i Hafjell

Tag på skiferie til Norges tredjestørste alpinområde

I Hafjell Alpinsenter kan du udfolde dig hvad enten du er lille eller stor. Kombinér f.eks. alpinoplevelsen med en tur i langrendsløjperne på Øyerfjellet eller med et adrenalinkick på bobslæde- og kælkebanen. Lad også skiene hvile ind imellem. Lad børnene udfordre deres mange talenter i Hafjell Lekeland eller tag dem med på opdagelse i mystiske Hunderfossen Vinterpark.

Hafjell ligger 15 km. nord for Lillehammer og er Norges tredjestørste alpinanlæg. Mulighederne for fri udfoldelse i snelandskabet er store. De fleste kommer til Hafjell om vinteren for at stå på ski. Her ligger pisterne i solretningen mod vest og i læ for vind og vejr. Hafjell Alpinsenter byder på en højdeforskel på 830 m. og de lange pister betjenes af flere lifte og en gondol. Et veludbygget sneanlæg sikrer skiføre fra november til slutningen af april og landets største projektørlysanlæg dækker både lette og mere krævende pister og gør ski-dagen længere. De gode piste- og sneforhold er selve anlæggets varemærke. Hafjellparken er stedet, hvor dem med snowboard og twin tip ski på fødderne mødes.

Hafjell Lekeland

Når kinderne er røde af frost, kan det være godt at trække indendørs. Hafjell Lekeland er et af Norges største indendørs legelande, tilpasset børn i alderen 0 til ca. 12 år, med et legeareal på ca. 800 kvm. Her kan børnene boltre sig i rutsjebaner, badebassiner, spøgelsesrum og meget mere. De kan hoppe, klatre, krybe, balancere, rutsje, udforske og opdage.

Hunderfossen Vinterpark

Ca. 2 km syd for Hafjell Alpinsenter ligger en vinterpark udover det sædvanlige. Et forhekset eventyrrige, som hverken kan ses eller besøges før skumringstimen og mørkets frembrud. Mystisk, udfordrende, fornøjelig, skræmmende, adrenalinpirrende og forfriskende, også for de store børn!

Hafjell er stedet, hvor alle vil trives og finder aktiviteter, som passer dem. Beliggenheden, kun 2 timer nord for Oslo Lufthavn og kun 2,5 timer nord for Oslo, gør dette til et godt ferievalg, også for de travle.