Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Vinterferie i Beitostølen

Beitostølen - et favoritsted for familier i vinterferien

Beitostølen kaldes ofte "Porten til Jotunheimen" og det ikke uden grund. Fra Beitostølen har du de majestætiske fjelde nærmest lige rundt om hjørnet med Besseggen, Bygdin og samtlige af Norges fjeldtoppe over 2.300 m.o.h.

Den intime atmosfære i bygden Beitostølen samt nærheden mellem liftanlæg, pistenet og feriehytterne, gør Beitostølen til et favoritsted for familier. Den høje beliggenhed og nærheden til Jotunheimen gør, at der altid kommer tidlig sne og skisæsonen varer helt frem til april. Her findes to alpinanlæg, 6-sæders ekspress-lift, kælkebakke, mulighed for offpiste og over 320 km. med flotte langrendsløjper med forskelligt præg og sværhedsgrad. Skiområdet starter midt i Beitostølen-centrum og strækker sig op til 1.100 m.o.h. på Søndre Knaushøgdi.

I løbet af vinteren afholdes flere store vintersportsarrangementer på Beitostølen. "Ridderrennet", et skiløb for handicappede, afholdes hvert år. Siden 2004 har der været arrangeret sæsonåbning i langrendsløbernes World Cup samt tidlige løb i World Cuppen i skiskyding (biathlon).

Masser af aktiviteter i vinterferien på Beitostølen

Beito Aktiv er Beitostølens aktivitetsleverandør, som om vinteren kan friste med blandt andet snerafting og snehuleture. Beito Aktivitetscenter tilbyder snescooterkørsel om vinteren. I løbet af vinteren bliver der også arrangeret skiskole, skiløb og forskellige aktiviteter for børnene.

Beitostølen er også kendt for sit varierede udvalg af gå-i-byen-steder. Her finder du alt fra små pubber til større serveringssteder af høj kvalitet. Koncerter og live- musik findes også i vid udstrækning. På grå, blæsende dage kan du hygge dig med ”shopping-stedets" sports-, interiør- og tøjforretninger.

Velkommen til Beitostølen – en traditionsrig fjelddestination med variation og sjæl!