Størrelsen er vigtig, når man taler om feriehusformidling! At NOVASOL er størst i Europa betyder nemlig for dig som feriehusejer, at dit feriehus bliver markedsført i hele Europa. Vi sørger for, at dit feriehus bliver set af millioner af mennesker rundt omkring i Europa via vores store hovedkatalog, annoncering, vores samarbejde med mange rejsebureauer og vores deltagelse på messer i vinterhalvåret. Der findes intet andet udlejningsbureau, som har så stort og omfattende et salgsapparat som NOVASOL.
NOVASOL har et tæt samarbejde med mere end 12.000 rejsebureauer i hele Europa og vores store hovedkatalog distribueres naturligvis til dem. Det gør det muligt for eventuelle lejere at tage direkte kontakt med deres rejsebureau i hjemlandet, hvor de får kvalificeret og hurtig betjening.

Vi har stort fokus på markedsføring via internettet. På vores hjemmeside har vi i løbet af året flere millioner besøgende og internettet er blevet NOVASOLs vigtigste salgskanal.
En præsentation af dit feriehus vil bestå af billeder, grundplan, faktaoplysninger og en kortfattet prosatekst. I kataloget er det et begrænset antal billeder, som kan vises af dit feriehus, men på nettet derimod er mulighederne næsten ubegrænsede og her viser vi gerne billeder af alle rum samt udendørs billeder af huset.
Hold øje med dit feriehus døgnet rundt på internettet
Som en ekstra service tilbyder vi vores sommerhusejere on-line oplysninger 24 timer i døgnet. Du indtaster dit katalognummer og dit personlige password og får adgang til dine egne sider på NOVASOLs hjemmeside. Her kan du holde dig orienteret om udlejningen på en nem og overskuelig måde.
Du kan også tilmelde dig elektronisk post og modtage opgørelser m.m. via mail.

Mere end 1 mio. kataloger. Vi producerer årligt mere end en million kataloger og distribuerer disse til såvel vores samarbejdspartnere som de mange privatkunder.
Kom med i vores store hovedkatalog!
Spørg din lokale ejerrådgiver, hvornår der er deadline, så du er sikker på at få dit hus med. I løbet af året supplerer vi med online-kataloger, hvor vi præsenterer vores nye huse.