
Er I vilde med at opleve nye ting, når I holder ferie? Hvad med at udforske en af Europas storbyer? Besøg Brandenburger Tor i Berlin, Karlsbroen i Prag eller Colosseum i Rom… Eller gå jeres egne veje og oplev de dele af byerne, hvor masseturismen endnu ikke har sat sit præg.

Det er billigt at tage på storbyferie, når I bor i en ferielejlighed. Desuden er det meget fleksibelt. I bestemmer selv, hvornår morgenmaden bliver serveret og skal ikke tage hensyn til andre gæster. Med andre ord kan I nyde den rolige hjemlige atmosfære, mens I befinder jer midt i en pulserende storby.